Bestyrelsen er meget glad for at kunne meddele, at Alette Rye Scales har accepteret tilbuddet om at blive formand for Danske Kvinder i England. Velkommen til vores nye formand.
Velkommen til det nye år, som vi inderligt håber vil bringe lysere tider, hvor vi kan mødes igen, som vi gjorde før. Vi håber også, at I havde en god jul trods alle restriktioner og kunne være sammen med noget af familien, selvom det måske kun kunne blive til en tur i parken juledag.
Det ville være rigtig dejligt, hvis nogle af jer ville skrive lidt om jeres jul på vores Hjemmeside Blog. Det kan være kort eller langt og gerne med et foto eller to og skal sendes til Ulla Gray på
ulla@ullagraymanagement.com
Vi er sikre på, at vore medlemmer vil være interesserede i at læse dem.
Torsdag d. 25. Februar

Vore planer for de næste par måneder har været under revision, bl.a. en spændende gåtur i City of London med Grethe Hauge, som vi havde planlagt til den 25. februar. I øjeblikket ser det ud til, at den må udsættes, men vi vil sende jer mere information derom senere.
Påskefrokosten torsdag d. 25. marts

Vi glæder os til at kunne mødes i St. Katharines fine nye lokaler, og høre kunst foredrag af Alette Rye Scales, som omtalt i forrige nyhedsbrev.
Vi håber alle, at det til den tid vil kunne lade sig gøre.
BOGKLUBBEN
Ledes af Dorte Bille Harding
Tirsdag d. 12. januar kl.13.00 på Zoom, hvor der diskuteres
”Det, du ikke vil vide.” Af Birgithe Kosovic.
Tirsdag d. 23. marts kl.13.00 diskuteres bogen
”Afgrunden” af Kim Leine.
BRIDGEKLUBBEN
Ledes af Kirsten Mares
Det er desværre ikke muligt at mødes i øjeblikket.
Kig også på Anglo -Danish Society’ s website www.anglo-danishsociety.org.uk
Find spændende arrangementer, som vore medlemmer også kan deltage i, bortset fra dem der kun er for deres egne medlemer.
Detaljer og tilmelding til Bette Broyd, 07934 236686 eller bettebroyd@gmail.com
I kan se på Kirkens hjemmeside og facebook, hvad Bogboden og Syboden har til salg til fordel for Kirken.
Og så ser vi frem til at modtage jeres blogs om julen 2020 og til at se jer igen i 2021