Januar 2019

Vi ønsker alle vore medlemmer et Godt Nytår og håber, at I havde en dejlig jul og ikke sad fast i Gatwick Airport.

Som I kan se, har vi mange nye ting på prgrammet i de næste måneder, og vi glæder os til at mødes med jer igen i 2019.

———————————————————————————————————–

Torsdag d. 24. januar 2019 kl 13.00
LITERÆRT MØDE på engelsk

Vibeke Vasbo har skrevet en meget spændende bog, HILDAS SANG, som lige er blevet oversat til Engelsk. Den handler om Sankt Hilda af Whitby, som levede fra 614 – 680 og blev til, efter at forfatteren tilbragte flere år ved den danske sømandskirke i Hull og opdagede historien om Sankt Hilda.  Bogen skildrer et virkeligt menneske, men også de store forandringer som overgangen til kristendommen medførte.

Vibeke Vasbo og hendes engelske oversætter Gaye Kynock vil læse op og fortælle om bogens tilblivelse og oversættelse til Engelsk.

Kom og vær med til den spændende litterær eftermiddag i St.Katharines Church Hall.

Pris £5.00 inkl. Kaffe og Bolle/ Kage som betales på dagen.

Tilmelding til Ulla Gray

———————————————————————————————————–

Torsdag 7. februar kl. 12.00
KUNSTFOREDRAG på engelsk

Alette Rye Scales vil fortælle om den franske maler PIERRE BONNARD og skriver:

Dette maleri er en af de mange interiørscener den franske kunstner, Pierre Bonnard (1867-1947) malede i begyndelsen af det 20. Århundrede.  Måske har nogen af jer set hans billeder på Glyptoteket i København eller på Tate Modern her i London.  Nu er disse to institutioner sammen med Wiens Kunstforum i gang med at sammensætte en stor Pierre Bonnard retrospektiv udstilling, som vil åbne på Tate Modern den 23. Januar 2019.  I forbindelse med udstillingen, som vil fokusere på Bonnard som en af de største kolorister i begyndelsen af det 20. århundrede, vil jeg holde et illustreret foredrag om kunstneren i kirken den 7. Februar .   På udstillingen, vil man kunne se malerier af landskaber foruden interiørscener, men i mit foredrag vil jeg hovedsagelig koncentrere mig om de fascinerende og ofte intime interiørscener.

Prisen er £20 for frokosten.  Tilmelding og betaling til Ulla Gray

———————————————————————————————————

Mandag d. 11. marts 2019 kl 11.00
FAN MUSEUM GREENWICH

Guided tur på Fan Museum Greenwich.  Vi besøger det lille og usædvanlige museum i Greenwich.  Museet åbnede for 20 år siden, og de indsamlede vifter kommer fra hele verden.  De ældste vifter er fra det 11. århundrede, men den største del af samlingen er fra det 18. Og 19. århundrede og består især af vifter fra Europa.

Vi foreslår frokost i næliggende café i Maritime Museum, som har smuk udsigt over Greenwich Park.  Det nyrestaurerede Queen’s House ligger også tæt på, og et bsøg anbefales.  Grethe Hauge er klar til at fortælle lidt over froksoten om den danske dronning Anne, som det blev bygget til.

Der er mange andre ting at se I Greenwich, bl.a. et hyggligt marked, Observatorium, Cutty Sark og hvis vejret tillader en gåtur langs Themsen.

Det kan også anbefales at tage en båd tilbage til City, så man ser byen på en anden måde.

Prisen for guided tur i museet er £7.  Tilmelding og betaling til Ulla Gray

———————————————————————————————————–

Torsdag 4. april 2019 kl 12.00
PÅSKEFROKOST

Forfatteren Frances Dimond vil fortælle om sin bog Developing the Picture, der handler om den danske prinsesse Alexandra, som var en ivrig tidlig fotograf, som tog mange uformelle billeder af sin kongelige familie.

Det bliver spændende at høre om og især at se mange af disse fotos.

Prisen er £20 for frokosten.  Tilmelding og betaling til Ulla Gray

————————————————————————————————-

Lørdag 18. maj 2019
DANISH FAIR   DEN DANSKE KIRKE I LONDON

Dette er årets største arrangement for Danske Kvinder I England og den Danske Kirke, og vi har brug for mange hjælpere både I ugen inden, på selve dagen og dagen efter til at rydde op.

Hvis du har hjulpet før, kontakter vi dig igen eller du kan kontakte:

Lone Kjær Giversen – lgiversen@hotmail.com

———————————————————————————————————-

Torsdag d. 13. juni 2019 kl 10.30
STRAWBERRY HILL HOUSE AND GARDEN, TWICKENHAM 

Strawberry Hill’s historie begynder i 1747, da Horace Walpole byggede et lille gotisk slot og allerede medens Walpole var i live, blev stedet en turist attraktion. Vi vil få en omvisning i huset som desværre ikke længere er møbleret, da George Waldegrave solgte indboet og maleri samlingerne i ”The Great Sale i 1842”, hvoraf det meste blev solgt i løbet af en uge.

Vi mødes kl 10.30, hvor vi får en rundvisning på c 90 min i huset, derefter kan man gå rundt i den smukke have og eventuelt besøge Garden Café og spise frokost for egen regning.

Pris £13.50  Tilmelding og betaling til Ulla Gray

———————————————————————————————————–

Mandag d. 15. juli kl 14.30
STATIONERS HALL, CITY OF LONDON

Turen varer 75 min og inkluderer kirken, St Martin-within-Ludgate samt Hall og have.

Dette laug blev oprettet i 1403 og da trykning kom til England i det 15. århundrede fik laugsmændene et Royal Charter og ret til at bære en vis beklædning, et såkalt livery, og de oprettede et livery company i 1557.

Bygningen er en af de mest spændende middelalder livery halls i City og stadig flittig brugt i nyere tid, især da den ligger så tæt på Fleet Street, som fra tidlig tid var stedet hvor aviser og lovbøger blev trykt.

Guided tur inklusiv te/kaffe bagefter.

Pris £10  Tilmelding og betaling til Ulla Gray

———————————————————————————————————–

BRIDGE KLUBBEN

Mødes i Ole & Steen i Victoria  kl.12-16
31. januar 2019, 28. februar. Nye spillere er velkomne.

Kontakt Kirsten Mares for flere oplysninger

0208 393 3092  eller kgjbmares@msn.com

———————————————————————————————————–

BOG KLUBBEN

Mødes I den Danske Kirke kl 13.00 og alle er velkomne

Tirsdag 19. marts – ‘Hvis Grønland river sig løs’ af Martin Breum
Tirsdag 4. Juni – ‘Den der lever stille’ af Leonora Christina Skov

———————————————————————————————————–

Kig også på Anglo-Danish Society’s web site.

www.anglo-danishsociety.org.uk.  Find spændende arrangementer, som vore medlemmer  også kan deltage i, bortset fra dem der kun er for deres egne medlemmer.