Fan museum mandag d. 11. marts 2019

Vi mødtes i Greenwich ved the Fan Museum en dejlig forårsdag.

Museet er i to meget smukke Georgian Grade 2* renoverede huse bygget i 1721 og indeholder over 1000 vifter fra alle lande med de ældste fra det 12. århundrede. Hélène Alexander arvede penge af sin far og købte vifter og huset og startede museet i 80’erne ,og nu som 85 årig arbejder hun der stadig! I dag var hun der ikke, men deres udmærkede curator Jacob Moss viste os omkring og fortalte os om alle de vidunderlige kunstværker og hvordan de blev lavet. Det var en vidunderlig oplevelse og interessant at se og lære om, hvordan vifter blev lavet og brugt i århundreder! Tag til Greenwich og oplev det selv!

Efter frokost i Maritime Museum’s kafeteria, som har en smuk udsigt over Greenwich Park, gik vi til The Queen’s House, hvor vi standsede og lyttede til Grethe fortælle os om historien om, hvordan den unge danske prinsesse Anne, datter af Frederik II blev gift med James VI af England som 15-årig. Efter at have givet ham 3 børn i et ulykkeligt ægteskab gav han hende omsider et hus, hvor hun kunne leve i fred. Inigo Jones var arkitekten, der tegnede dette smukke hus – som hun desværre aldrig opnåede at se før sin død.

Tak Grethe og Lis, for at have arrangeret så dejlig en dag.

Ruth Rollitt

 

Kunst foredrag torsdag d. 7. februar 2019

Vi var mange, der kom for at høre Alette fortælle om kunstneren Pierre Bonnard, som lige nu kan ses i en udstilling i Tate Modern med navnet ‘The Colour of Memory’. Det er den første udstilling i London i 20 år af hans værker og en enestående chance for at se denne malers værker. Vi var vidst en del, der ikke vidste så meget om Bonnard, men Alette fortalte så spændende om hans liv og virke, at vi alle gik fra foredraget med stor lyst til at se udstillingen.
Alette valgte at fortælle og vise billeder af hans intime interiører, som i de fleste tilfælde har Marthe, hans muse og samlever i billedet. Pierre Bonnard så en dag en ung pige på gaden, fulgte efter hende og bad hende flytte sammen med ham. Det gjorde denne 17 årige pige, og de var sammen til hendes død mange år senere, men blev dog først gift efter mange års forløb. I mellem tiden havde Bonnard giftet sig med en anden ung pige, men da han ikke kunne bære at forlade Marthe, begik den unge pige selvmord, en begivenhed, der rystede både Marthe og Pierre, og måske var grunden til, at de endeligt blev gift.
Mange af Bonnard’s malerier viser Marthe liggende i et badekar. Hun var ikke rask og tilbragte 4 timer i badet hver dag. Malerierne bliver efterhånden mere dystre og også lidt makabre.
Af mere muntre malerier kan nævnes ‘Nannies out for a walk’ fra 1894, som anses for et tidligt mesterværk. ‘Child eating cherries’ fra 1895 har en sødme og lethed.
Interiører var hans foretrukne motiv, og han sagde, at han ikke kunne male en stue uden at kende den ud og ind. Et af hans største malerier er ‘Dining room in the country’ fra 1913. Mange billeder viser også spejle.
Bonnard var ulykkelig, da Marthe døde. Deres forhold havde ikke været let, men de var alligevel så tæt knyttet til hinanden, at det var et meget stort tab. Vi så nogen selvportrætter malet i slutningen af hans liv, hvor han ser syg og træt ud. Han døde i 1946. Han var ikke kommerciel i sin tid, men regnes nu for en af de største kolorister i sin tid.
Det var et spændende og lærerigt foredrag, og bagefter fik vi en lækker frokost. Mange gik derefter direkte til udstillingen inspireret af det de havde hørt.
Grethe Hauge

Flere Referater

Literært møde i St Katherines d. 24. januar 2019

Vi havde en meget interessant eftermiddag hvor vi først fik en introduktion af Richard Hilton fra Sacristy Press, som udgav bogen ”Song of Hild ”på engelsk i sommeren 2018.
Vibeke Vasbo blev først inspireret til at skrive bogen, mens hun boede på sømandskirken i Hull og opdagede historien om Sankt Hilda, men det tog 4 års forskning og 3 års skrivning, før bogen var færdig. Den udkom i Danmark i 1991. hvor den blev en bestseller. Hun fortalte om den skønne, inspirerende natur omkring Whitby og Lindisfarne hvor Hilda levede og virkede, og om hvordan hun prøvede at få en levende beskrivelse frem om Sankt Hilda, 614 til 680, som er nævnt i Bede ‘s History fra 700 tallet. Alle de personlige detaljer fra hendes liv såsom levemåde, tænkemåde , sprogbrug osv. må en forfatter selv tage bestemmelse til , og det forklarer jo nok den lange forskningstid.
Derefter gav Gaye Kynoch os et indblik fra en oversætters perspektiv og det var uhyre interessant at høre om. ”Det er ikke nok at oversætte direkte fra dansk til engelsk, men man må prøve på at få udtrykt meningen på en sand og måske anderledes måde. ”Der gik mange emails frem og tilbage mellem Vibeke og Gaye før den store bog blev færdig på engelsk. Til slut var der lejlighed til at stille spørgsmål og til at købe bogen, som mange gjorde og fik den signeret af dem begge. Grethe Hauge sagde en stor tak til dem , og jeg tror, at vi alle gik klogere hjem.
Suzy Gettrup

 

Danske Kvinders Julefrokost i den Danske Kirke torsdag d. 29. november 2018

Julen startede tidligt i år da Danske Kvinder i England bød til julefrokost i den Danske Kirke torsdag d. 29. november.

Godt 80 kvinder ankom for at være med til denne årlige begivenhed.  Kirken stod klar med smukt dækkede borde med gran og fine julestjerner lavet af Ruth Rollitt, og der blev budt velkommen med et glas prosecco, før alle satte sig til bords kl. 12.00.

Ulla Gray bød velkommen og læste op fra sin mors beskrivelse af julen i Danmark.  Det satte alle i den rette stemming, og derefter blev en julesalme sunget før forretten blev serveret. Det var en let osteanretning, som blev efterfulgt af lækker andesteg med alt hvad der hører til, og til slut ris a la mande og kaffe.

Underholdningen bestod som altid af nogle sange sunget af den dejlige danske sanger, Marianne Cotterill med Timothy Salter ved klaveret.  Derefter var det deltagernes tur, og der blev sunget 3-4 julesalmer og sluttet af med Højt fra træets grønne top.

 

 

 

 

Grethe Hauge introducerede dagens taler, Bronte Aurell fra The Scandi Kitchen.  Hun er en fantastisk kvinde og fortalte meget spændende om sit liv og virke, bl.a. hvordan hun på samme dag i 2007 åbnede café og fødte sit første barn.  Hun har skrevet mange kogebøger, og bagefter var der mulighed for at købe den seneste bog, og mange tog imod dette tilbud.

 

Dagen sluttede med uddeling af raffle præmier udtrukket af Åse Christensen og Kirsten Leete, og Suzy Gettrup takkede alle, der havde været med til at gøre dagen god, deriblandt Lone og Andy, vin tjenerne og alle de unge assistenter.

Alle havde nydt dagen og gik uden tvivl derfra I god julestemning.

Grethe Hauge

 

Årsmødet  torsdag den 1. november foregik i St Katharines, hvor 30 af vore medlemmer deltog.  Alette Rye indledte mødet med at give os en beretning om, hvad der var foregået i årets løb og Ulla Gray gennemgik årets regnskab og resultaterne fra Danish Fair i maj 2017.

Efter mødet fik vi en dejlig frokost, som bestod af Hunters Kylling samt æblekage og et glas vin.

Grethe Hauge fortalte meget interessant om sin tid som besøgsven på The Royal Hospital for Chelsea Pensioners og om sine oplevelser med de forskellige Pensioners, hun mødte der. Det gav os et ekstra indblik i livet på the Royal Hospital efter vores  besøg i oktober.  Suzy Gettrup fortalte levende og underholdende om, da hun første gang kom til England og om hvordan og hvor hun mødte sin mand.

Aase Christensen

 

Den 1. Oktober mødtes en stor gruppe fra Danske Kvinder ved The Royal Hospital Chelsea  i dejligt solskinsvejr.

Vi blev mødt af vores guide, Albert Willis, som er en Chelsea Pensioner og iført den fine røde uniform og hat og medaljer.

Han fortalte os livligt og humoristisk om hvordan the Royal Hospital blev til og om livet der. Man skal være mindst 65 for at blive en In -pensioner, have tjent i hæren i  mindst 12 år og være “Unencumbered by a spouse”. Derefter så vi en meget interessant film om The Hospital’s historie og hørte mere om, hvordan det er at være en Chelsea Pensioner.

The Hospital blev opført af Charles II og bygget af Sir Christopher Wren og husede 500 soldater. De boede i bitte små sovekamre 6×6 i the Long Wards, som vi så et eksempel af.  Først i 1955 blev værelserne udvidede og nu har beboerne meget mere plads med ensuite badeværelser, men til gengæld er der nu kun plads til 300 inkluderet 16 kvinder.

Derefter ledte vores guide os ud gennem de 3 courytards med flere gode  historier. Det var meget imponerende at komme ud på den største åbne plads foran den smukke trelængede Wren bygning med den gyldne statue af Chales II som en romersk kejser foran. Der var de smukkeste græsplæner, fine og grønne igen efter The Chelsea Flower Show i juni, og de strakte sig helt ned til The Chelsea Embankment langs med Themsen. Det er også her at bl.a. Founders Day bliver fejret hvert år med stor ceremony og alle iklædt de festlige røde uniformer,  Men som vores guide sagde, så nyder de det efterfølgende party endnu mere med  “Wine, Women and Song”.

Vi fortsatte så med at gå ind i the dining hall, hvor the Pensioners indtager deres morgenmad og middagsmad omgivet af fine malerier; bl.a. lagde vi mærke til et af Queen Alexandra. Der var også mindetavler hele vejen rundt fra alle de krige den britiske hær havde været aktive i siden Charles II. Efter at have set kapellet og det lille museum fandt vi vej til cafeen, hvor vi fik kaffe og kager og en livlig snak.

En stor tak går til Grethe som havde arrangeret turen for os.

Det var en stor oplevelse.

Suzy Gettrup

 

Det var en dejlig efterårsdag da vi mødtes på toget til Windsor og gik op til slottet. Der var tusinde af mennesker på fortovene udenfor slottet, der ventede på ’the Changing of the Guards’. Vi havde heldigvis vore billetter og kunne komme næsten helt op til indgangen og stod bedre end alle de andre og hørte og så de flotte unge mænd i deres smarte uniformer marchere ind ad porten. Vi skulle gennem ’security’ og så til vor sorg at Queen Mary’s dukkehus (hovedinteressen i vor tur) var lukket i et helt år grundet renovering – det var så skuffende. Da Lis bestilte vore billetter spurgte hun specielt om dukkehuset, men man fortalte hende ikke, at det var lukket.

William the Conqueror byggede sit slot i det 11. århundrede, og siden Henry I har den regerende monark brugt det.  Slottet ligger i en 5.3 ha. stor park, højt på en bakke med vidunderlig udsigt over omegnen.

Vi gik til the State Apartments, der blev bygget i begyndelsen af det 19. århundrede og vandrede gennem alle de flotte rum med vidunderlige malerier på væggene. Spisestuen har plads til 160 gæster! Ildebrandet i 1992 havde totalt ødelagt dette smukke rum, men heldigvis blev malerier osv reddede. Nu restaureret fuldstændig som den var – men med moderne byggemidler, kunne man ønske, man kunne være gæst her og se, hvor vidunderligt det ville se ud.

Vi gik igennem alle rummene, alle fyldt med kostbare møbler,  porcelæn, (blandt andet det vidunderlige Flora Danica spisestel, som Dronning Alexandra fik i bryllupsgaver fra danske kvinder), malerier og fantastiske vægtæpper..

Og så til St George’s Chapel, som vi alle så, da Prins Harry blev gift med Meghan. Vor herligste oplevelse var, da manden iklædt en flot rød kåbe, kom op til og talte dansk! Han var dansker og havde boet i Windsor i mange år, og arbejdede som kustode og fortalte os, at hvis vi kom igen ville han give os en gratis ’guided tour’i kapellet!

Inden vi forlod det imponerende kæmpestore slot, som Dronning Elizabeth elsker højt, hvor hun boede i sikkerhed under krigen og nu bruger i weekenden, fik vi vore billetter stemplede – og kan derved besøge slottet igen i løbet af det næste år, når vi forhåbentlig kan få Dukkehuset at se!!!

Udmattede af alt det skønne vi havde set og oplevet endte vi i Clarence Tearoom and Brasserie i en af de små sidegader til en frokost og en hård tiltrængt glas vin!

Tak Lis og Ulla for jeres store arbejde! Ruth

Suzy Gettrup

 

 

Danske Kvinders udflugt til Crystal Palace, torsdag den 28. Juni 2018.
Omkring ti af os mødtes kl.12 på den nyligt restaurerede, viktorianske Crystal Palace Station.  Vi var blevet tilbudt en guidet tur rundt i Crystal Palace Park med Grethe Hauge, som har et helt specielt, nært forhold til stedet.
20180628_122030(0)Før vi forlod stationen, gav Grethe os en kort introduktion, hvor vi lærte lidt om baggrunden for Crystal Palace, en jern og glas konstruktion, der var tre gange så stor som St.Pauls cathedral.  Den blev oprindeligt bygget til The Great Exhibition i Hyde Park i 1851.  Den blev designet af Joseph Caxton, berømt for parken omkring Chatsworth House, og stilen blev muliggjort på grund af introduktionen i 1832 af en ny og billig metode til produktionen af store vinduesglasplader – sheet glass.  Efter den store udstilling i Hyde Park blev det besluttet at flytte – eller genopbygge ’paladset’ syd for London, i området der den gang hed Penge Common ved siden af Sydenham Hill.
IMG-20180704-WA0000Før Grethe førte os ind i parken, standsede vi foran resterne af den store bygning.  Kun en lille firkantet glaskuppel er tilbage af den oprindelige jern og glas konstruktion, men man kan se hele arealet og forestille sig storheden fra de brede trapper og murene der omkransede bygningen.  Vi gik derefter ind i den dejlige, store park, hvor Grethe holdt vores opmærksomhed fangen til det sidste.  Af og til standsede hun for at fortælle en anekdote, eller tilføje en historisk baggrundsbemærkning.  Vi standsede blandt andet foran et interessant mindesmærke til de faldne i 2.verdenskrig.  Vi var alle fascinerede at denne skulptur, hvis motiv og stil helt klart var japansk inspireret hvis ikke japansk.
20180628_132118Vores næste stop var ved en imponerende skulptur af en irsk elk.  Ingen af os vidste at der havde været elke i Irland, og når man så nærmere efter, blev man klar over at de anatomiske detaljer var baseret på viden i 1854, hvad der da også stod på et skilt.  Det blev introduktionen til hvad man vel må kalde Dinosaurparken.  Et natursmukt område på bredden af en udtørret å, hvor der var installeret enorme sandstensskulpturer af prehistoriske dyr af dinosaurfamilien.
Mange af os tog billeder og ind i mellem standsede vi også i skyggen, da det var en meget varm dag.  På vores sidste stop, før vi tog af sted til frokost hos Ruth og Philip Rollitt, sluttede Grethe sin interessante og informative tur med at fortælle os den tragiske slutning på historien om paladset, som brændte til jorden i 1936.  20180628_130755På Grethes opfordring tilføjede Suzy Gettrup sin personlige anekdote, som egentlig var hendes mands anekdote. Han havde som barn set branden fra sit hjem og havde været rystet af sorg, da han med sin far den næste dag tog op og så resterne af den tidligere så fantastiske bygning, hvor han havde tilbragt mange dejlige lørdage.
På Ruth og Philips skønne terrasse nød vi en lækker frokost med frikadeller, kartoffelsalat og grøn salat efterfulgt af to pragtfulde mandeltærter og jordbær, alt sammen skyllet ned med kold hvidvin.  En dejlig afslutning på en skøn dag.

Alette Rye Scales