I West (Tudor) Court mødtes vi med vores guide Barry, som har været frivillig i Fulham Palace siden 2011. Han fortalte at der er ca 200 frivilllige, hvoraf ca 100 arbejder i haven. Han fortalte os også at Tudor Court er den ældste del af bygningen, fra 1495, og om de mange forandringer og forskellige stilarter, som har fundet sted siden under de mange biskoppers virke. Området omkring “paladset” var oprindelig 39 acres. Nu er der kun 13 tilbage, da resten er blevet udlagt til kolonihaver. Den sidste biskop som boede i Fulham Palace var Robert Stopford, som flyttede ud i 1973.

Derefter gik vi ud i haven, hvor Barry viste os The Bishops’ Tree med statuer af 4 biskopper, alle med et vinglas i hånden, selv ham som ligger ned på ryggen!

Heldigvis gik vi indendørs igen selvom det næste stop, kapellet, også var ret koldt. Der er planer om at restaurere kapellet og føre det tilbage som det så ud, inden det blev beskadiget af en bombe under anden verdensskrig. Nu er der kalkmalerier på begge sidevæggene, et af dem helt anderlerledes end de andre. Dette viser prinsesse Elizabeth og prins Philip knælende overfor hinanden og blev malet i 1953.

Fra kapellet gik turen videre til The Great Hall, som er det ældste rum i paladset. Dronning Elizabeth I spiste der i 1588 og igen i 1600. Inden da, i 1558, siges det at den katolske biskop Bonner brugte rummet til at tortere protetsantiske fanger. Heldigvis har rummet senere haft fredeligere funktioner – blandt andet er det flere gange blevet brugt til filmoptagelser, f.eks. The Miniaturist.

Derfra gik vi ind i Biskop Sherlocks stue, som i tidens løb både har været, spisestue, dagligstue og køkken. Stuen blev restaureret i 2006 med midler blandt andet fra The National Lottery Heritage Fund. Det har nu en meget stor og fin messing lysekrone, doneret af de firmaer som var involveret i restaureringen. På væggene er der portrætter a flere biskopper og på endevæggen et stort portræt at Field Marshall George Wade.

Turen var nu færdig, så vi takkede Barry for hans interessante rundvisning og gik ind og satte os i den hyggelige cafe for at få noget til at varme os op.

For enden af græsplænen er der en walled garden. Desværre var det for koldt til at vi havde lyst til at kigge nærmere på den, men det er absolut et sted som det vil være værd at besøge, når vejret er varmere.

Lene Strøbech

FOREDRAG OM AT BLIVE GAMMEL PÅ EN GOD MÅDE, 26 januar 2023

Først tusind tak til Pete Oxley, documentar TV producer  for et virkeligt interessant og tankevækkende foredrag om at ‘leve til 101’.

Dokumentar serien som foredraget var baseret på, hedder “Secret of the Super Agers’, er bestilt af BBC World Service og fortæller hvordan Pete rejste verden rundt med Michael Mosley som vil præsentere programmet. Pete Oxley vil lade os vide hvor og når det bliver vist.

Han startede med at fortælle at gennemsnits levealderen i hele verden er 72, I UK er den 85 i øjeblikket.

Den bedste måde for et længere liv er at holde sig i gang.

For at styrke hjernen er det godt at blive ved med at lære nye ting være det et nyt sprog, at male osv , Man skal blive ved med at udfordre sig selv. Det gælder også for kroppen – gå ture hvor man skifter med at gå hurtigt og langsommere, spille tennis eller badminton, begynde at danse eller blot hoppe på et ben flere gange om dagen. Man må heller ikke glemme lugtesansen den kan man træne ved at snuse til 3-4 dufte flere gange on dagen.

I det hele taget drejer det sig om ikke at sidde stille, og det er kun dig selv der kan styre hvor godt din hjerne, krop og sanser har det.

Man er aldrig for gammel til at forandre sin livsstil.

Alle fandt det meget interessant og havde mange spørgsmål.  En lækker frokost med vin, kaffe og småkager fulgte efter.

Jeg vil også sende en meddelelse fra Dorte Bille-Harding.

John Nixon, forfatter til ’The Gentlemen Danes’ om danske krigsfanger fra Napoleonskrigen der gik frit rundt i Reading, har inviteret til en gratis guidet vandretur rundt i Reading, for at se steder der er nævnt i bogen, og andre historiske steder.

Mødested Reading station, lørdag 25. februar kl 12 middag. Turen vil være på dansk, og vare omkring en time. John vil bestille bord så vi bagefter kan spise frokost sammen, for egen regning. Rejsen til Reading er selvfølgelig også for egen regning, og I bedes checke forbindelserne før I melder jer til. Bindende tilmelding til Dorte Bille-Harding, efter først til mølle princippet – begrænset plads, da han kun ønsker en lille gruppe.

Bogklubben vil desuden bede kirken om lov til at invitere John Nixon til et senere foredrag i kirken. Et par eksemplarer af bogen ligger til salg i kirken.

Annemette Pillay

Danske Kvinders Julefrokost i den Danske Kirke torsdag d. 8. December 2022

Julefrokosten er et af højdepunkterne i Danske Kvinders årlige program, hvor man samles om god mad og godt selskab, og dette års frokost levede sandelig op til forventningerne.

Fire lange borde var fint pyntet i kirkerummet til 70 gæster.

Selvom vejret var koldt og der var problemer med transport kom alle i god tid og nød en velkomstdrik mens snakken gik lystigt. Der var også tid til at kigge på de mange fine ting i juleboden, før alle satte sig til bords.

Alette bød velkommen og der blev sunget to julesalmer før forretten blev serveret. Det var en lækker anretning med røget laks. Mens der blev gjort klar til hovedretten, blev selskabet underholdt af de gode danske musikere Tina og Michael med et potpourri af julesange.

Hovedretten var flæskesteg med rødkål, en bagt kartoffelret og en god grøn salat, og frokosten sluttede med ris a la mande, der naturligvis havde en mandel i.

Inden kaffen blev serveret fik selskabet et meget interessant foredrag af Tinne Hjersing Knudsen, som er London korrespondent ved DR TV og Radio. Hun talte om sine oplevelser som korrespondent i London i en politisk turbulent tid. Der var mange spørgsmål til hende, som hun besvarede meget fint.

Efter kaffen takkede Alette alle medhjælperne: Andy og Lone og de unge mennesker, der hjælper i kirken, og vi havde også glæde af at have nogle gode vin tjenere, da nogle af kvindernes mænd hjalp til. Også tak til Alette’s mand Alan, som var dagens fotograf, og tog en masse gode billeder.

Til sidst var der raffle, da raffle tickets var lagt på bordene hos alle deltagerne, og da priserne var uddelt, var det tid til at sige farvel.

Alle havde haft en dejlig dag, og det er sådan en skøn start på julen at være med til den dejlige julefrokost.

Glædelig jul! Grethe Hauge

Årsmødet d 17 november 2022 i kirkehallen

Årsberetningen

Alette indledte mødet med en årsberetning, som detaljerede de aktiviteter der fandt sted i året fra november 2021 til november 2022, med særligt tryk på Danish Fair, årets højdepunkt i maj.

Alette takkede all de mange Danske Kvinder og mænd som hjalp til både før, under og efter Danish Fair og nævnte hvor dejligt det var at se så mange unge mennesker slutte sig til de frivillige hjælpere.  Hanna Vajhøj Poulsen havde ledt Danish Fair komiteen, som gjorde en enorm indsats der gav et flot resultat på dagen. Alette læste tallene for hele Danish Fairs indtægt og overskud:

Den totale indtægt var £42,736, minus udgifter £11,141 som gav et overskud på £31,592.

Alette takkede også Dorte Bille Harding og Kirsten Mares for deres ledelse af henholdsvis bog- og bridgeklubben.

Derpå talte Alette on ændringerne i bestyrelsen, siden Ulla Gray afgik ved døden i april.  Hun fortalte at Suzy Gettrup for nylig har trukket sig tilbage og at Ruth Rollitt følger trop i slutningen af året; Alette takkede dem for deres store indsats som entusiastiske og trofaste medlemmer i en lang årrække.  Hun fortalte derefter at vi i sommer havde budt Annemette Pillay velkommen i bestyrelsen, så ved årets slutning vil bestyrelsen bestå af Alette Scales – formand, Ingelise Nielsen – kasserer, Grethe Hauge – sekretær og Lene Strobech og Annemette Pillay – suppleanter.  Alette takkede alle bestyrelsesmedlemmer.  Hun takkede navnligt Ingelise Nielsen, som har arbejdet flittigt med overtagelsen af regnskaberne samt indlæring af de tekniske færdigheder der er nødvendige i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og ’uploading’ af elektroniske meddelelser til hjemmesiden og hun takkede Grethe Hauge hvis viden og gode ideer fra arbejdet som London guide vedbliver at være af stor værdi. Til sidst nævnte Alette at 5 bestyrelsesmedlemmer dog ikke er nok hvis vi skal fortsætte.

Vi vil derfor meget gerne se to eller tre kandidater mere.

Regnskabet

Alette gav ordet til Ingelise der forelagde årets regnskab.  Det er blevet revideret af Margaret Murray, som har indvilliget i at fortsætte som vores revisor næste år.  Vi registrerede et lille underskud på £28 over de sidste 24 måneder som inkluderede et år uden kontingent under pandemien.  Ved det finansielle års slutning 30 september 2022 havde vi £5,070 i vores currrent account og £3,664 i reserve account.

Evt.

Alette gav derefter ordet til Bette Broyd, Formand for kirkerådet, som takkede Danske Kvinder for fortsat støtte og samarbejde.

Frokost

Herefter blev en lækker frokost serveret – hamburgerryg med grønsager og æblekage – tilberedt af Andy og Lone og Stine, serveret med smil af Stine og Andrew.

Foredrag

Efter kaffen gav arkæolog Inge Connor et yderst interessant illustreret foredrag om Helleristninger, og specielt om hendes research projekt på en UNESCO World Heritage area i nærheden af Gøteborg med en gruppe forskere bestående af 30 arkæologer fra 10 forskellige lande.  Hun sluttede med et billede af Dronning Margrethe som også er arkæolog, da hun besøgte et område i Danmark med Helleristninger – Madsebakke på Bornholm.

Ingelise Nielsen

Vikingetur langs Themsen

Guidet rundtur i Cutlers Hall, The Worshipful Company of Cutlers, mandag 12. September.

Det var en lille gruppe der mødte op til dette fascinerende Livery Company, der blev stiftet i middelalderen og fik sin officielle anerkendelse – Royal Charter – af Henry V i 1416. Den nærmeste oversættelse af Livery Company, er det danske ord ’Laug’.

Vi blev budt velkommen med te og kaffe og blev rystet sammen med en anden lille gruppe fra Surrey med hvem vi delte rundturen.  Det var en uventet fornøjelse at blive introduceret til selskabets danske ’Assistent Clerk’, Iben Muriel, der var som et pust fra nutiden indenfor murene af denne arkæiske institution.

Alle funtionærerne har titler som Warden eller Clerk, undtagen ’the Beadle’, en jovial mand i tressere der fortalte mange underholdende anekdoter bl.a. om sine forbindelser til det danske kongehus og til diverse andre notabiliteter. The Beadle skulle vise os rundt men først fik vi en introduktion med forevisning af malerier og diverse memorabilia i indgangshallen, foretaget af en af the Clerks.  Af særlig interesse var et stort glas- mosaikvindue med ruder der hver især forestillede ’Cutlers’ samt sværdsmede og andre der var involveret i ’cutting edge’ fabrikationen gennem tiderne, alt sammen under en mosaik af Henry V.

En af grundene til at dette Livery Company er et af de ældste i City er naturligvis at laugets fag var et af de ældste, nemlig fabrikation af og handel med alt med en skarp kant – en ’cutting edge’ – fra sværd, sabler, knive og økser i de tidlige århundreder.  Senere begyndte man at producere og handle med bestik – ’cutlery’ – og i det nittende århundrede da sværd fabrikationen blev mere eller mindre indstillet, optog man fabrikationen af kirurgiske instrumenter samt startede med velgørende aktiviteter især støtte til uddannelse af læger.  I dag beskæftiger lauget sig med diverse velgørende aktiviteter samt bibeholdelse og overholdelse af City of Londons traditioner.

Efter denne indledning blev vi vist ind i the Courtroom, hvor vi tog plads på de stole der var sat op til os til et foredrag der blev holdt af en engageret og underholdende kvinde ved navn Monica, som er en ’Mudlarker’ – hvilket er betegnelsen på en person der søger efter arkæologiske fund i mudderet langs Themsen.

Derefter blev vi vist op på første sal og efter at have set på diverse knive, sværd og bestik i vitrineskabe kom vi ind i den imponerende Livery Hall der var næsten dækket af et enormt, dækket bord, der som en oval ring rakte rundt langs vægpanelerne.  Vi blev budt plads i den høje ende af bordet ned langs begge sider af bordenden, hvor ’the Master’ sad.  ’The Master’ var ingen anden end Bettes mand, Ian Broyd, som til anledningen var blevet iklædt en kappe og flad hat.  Vi deltog til sidst i the ’Madeira ritual’ og the ’Rosewater ritual’ hvorefter vi drak toasts til Dronning Elisabeth II og Charles III.  Vi nød madeiraen og duften af roser fra vores servietter der blev dyppet i de store skåle med Rosewater.

Det var en stor oplevelse og vi kan kun ærgre os på vegne de der ikke kunne deltage.

Vi endte med at spise frokost sammen i en dejlig gastro pub i nærheden og skiltes i højt humør efter en virkelig dejlig dag.

Alette Rye Scales

London, 14.september 2022

Referat torsdag 7 April 2022 kl 12

Påskefrokost, foredrag og digtoplæsning af Henriette Muus, forfatter, kunstner og journalist.

Henriette Muus startede med at introducere sig selv – hun havde en alsidig karriere i politik, som ledte til kulturpolitik og socialpolitik med et fokus på mennesker der lever på kanten af samfundet – mennesker som intet sprog har, som ikke kan høres.

Dette førte til digte som handlede om situationer hun selv har været i, såsom at miste, at være ensom, at huske at leve for i dag, i nuet. Hun traf Fay Weldon som oversatte nogle af hendes digte og de samarbejdede på andre, blandt andet en Hymne til de 4 Årstider, som blev sat til musik og opført af Tina Kiberg.

Hendes første digtsamling udkom i 2005 – “I min jagt på i morgen, har jeg udskudt i dag “, hvor hun beskriver menneskers liv i dagens Danmark igennem digte med illustrerende akvareller.

Og i hendes sidste bog “Imellem mine dybeste tanker” som kredser om livet med dets mange facetter – fra døden “Jeg vil gerne dø en dag hvor solen skinner”, om demens “Stille, stille som en solnedgang, forlader du os, og det der var engang”, Livet “Det er så skrøbeligt, det er så kort” har  hvert et digt også en tilhørende akvarel.

Henriettes nyeste akvareller med bibelske motiver er malet med guld, sølv og emalje og er udstillet i Kirkehallen.

Henvendelse til Henriette ang salg af hendes akvareller og hendes bog (£20.00) henriettemuus@gmail.com.

Derpå serveredes en dejlig påskefrokost forberedt af Iben som trådte ind i sidste øjeblik og påtog sig ansvaret for frokosten, med hjælp fra Lone og Jakob, hendes svigersøn.  Mange tak for din indsats Iben.

Alle 36 deltagere nød i høj grad dagen og samværet.

Guidet tur i den vestlige del af Highgate Cemetery, torsdag den 17. februar 2022

På den første solrige dag i ugen mødtes 10 af os i Highgate Cemetery, hvor vi blev budt velkommen af vores venlige guide, Neil.  Kl.11.00 førte Neil os igennem porten og ind på den plads hvor ligvogne, tidligere hestetrukne, ville komme ind og gøre en cirkel foran de to kapeller på hver side af porten.  Her gav Neil gav os lidt historisk baggrund, før vi begyndte turen.  Han malede et makabert billede af begravelsessituationen i snavsede, overbefolkede London i begyndelsen af det 19. århundrede – ikke mindst efter kolera og tyfus epidemier – hvad der førte til privat opkøb af land til anlæggelse af nye, store begravelsespladser rundt omkring London i 1830erne og 1840erne.  En af disse var Highgate Cemetery, der åbnede i 1839.  For at gøre disse nye cemeteries mere tiltrækkende end lokale kirkegårde for byens borgere, blev Highgate, som de andre, anlagt med smuk beplantning og ditto arkitektoniske detaljer.

Highgate Cemetery er delt i den vestlige og den østlige del, beliggende på hver sin side af Swains Lane.  Vestsiden har altid været den mest prestigiøse side at blive begravet i og vi så snart hvorfor.  Vores guide var meget vidende og underholdende.  Han fortalte os interessante historier om de forskellige gravsteder vi standsede ved på vores to-en-halv times lange travetur gennem det store West Cemetery. Det var en trættende gåtur, da vi gik op ad bakke samt trapper flere gange på vej til de fascinerende attraktioner såsom The Egyptian Avenue, The Lebanese Circle – navngivet efter et stort, flot libanesisk cedertræ, der stod i midten af en cirkel af gravkamre indtil træet døde for et par år siden – og til de uhyggelige Catacombs, hvor vi så århundrede gamle kister på hylder langs siderne af den lange, kolde, mørke gang.  Vi var glade da vi kom ud i solskinnet igen.

På vejen havde vi også set nyere gravsteder af særlig interesse; først det lille, beskedne gravsted for Alexander Litvinenko, der døde af kemisk forgiftning i 2006 og ikke langt derfra det flotte gravsted hvor George Michael, født Giorgios Kyriakos Panayiotou, ligger på den ene side af sin mor med sin ældre søster på den anden side.  Søsteren, fik vi at vide, begik selvmord på tre-års-dagen for broderens død.

Ikke langt derfra så vi også et meget enkelt gravsted hvor kunstneren Lucian Freud ligger.  Ellers var det næsten udelukkende gravsteder fra anden halvdel af det 19. og første halvdel af det 20. århundrede. Faktisk var det en overraskelse for mig at man stadig kunne blive begravet på denne del af Highgate Cemetery. Det kræver dog særlig tilladelse.

Vores indgangsbillet dækkede også besøg på østsiden, hvor blandt andet Karl Marx’ grav med den velkendte store buste er en af hovedattraktionerne.  Vi var dog på det tidspunkt kolde og sultne og så i stedet for et klart glimt af gravstedet med busten igennem gitteret fra den tilstødende park, Waterlow Park.  Det var vi alle godt tilfredse med og derfra stilede vi – igen op ad bakke – mod udgangen overfor restaurant Côte Brasserie, hvor vi til alles tilfredshed blev bænket omkring et langt bord.  Det havde været en dejlig dag og vi tænkte med fortrydelse på de af jer, der havde meldt jer til men var blevet forhindret i at deltage.

Alette Rye Scales

Kirken var pyntet og bordene dækket
Kvinderne kom og champagnen blev skænket
Taler blev holdt af Alette og Bette
Efter vi alle havde sat os til rette
Sange blev sunget af Michael og Trine
Så lækker mad med servering af vine
Snakken gik livligt og alle var glade
At mødes igen som i gamle dage
Alan talte om sin første danske jul
Med juletræ,gaver og levende lys
Som giver os alle et helt specielt gys
Til slut holdt vi lotto med masser af vindere
Blandt alle de heldige Danske Kvinder.

GLÆDELIG JUL

Suzy Gettrup

Det var en ret kølig dag, da godt 70 danske kvinder samledes i kirken til julefrokost, men alle var i godt humør og glade for endelig at kunne være sammen igen.

Som velkomstdrink fik alle tilbudt et glas prosecco.

Alette Scales bød os alle velkommen og sagde, at det var dejligt, at vi kunne endelig kunne holde julefrokost igen, efter at 2019 og 2020 julefrokosterne ikke havde kunne finde sted på grund af kirkens renoveringsarbejder og covid lockdown.

Derefter takkede Bette Broyd, den nye formand for kirkerådet, Danske Kvinder for deres støtte til kirken. Bette fortalte om den fine messehagel, som dronning Margrethe har broderet til den Danske Kirke i London. Der er i øjeblikket en lille udstilling af dronningens skitser,  broderiudkast og stofprøver i en montre i kirken. Hvis nogen er medlemmer af en lokal håndarbejdsgruppe, vil det være muligt at bringe dem ind og se denne udstilling.

Medens vinen blev skænket op, sang Trine og Michael for til Det Kimer Nu Til Julefest og Glade Jul.

Menuen var meget fin og alle retterne smagte dejligt.
forret:        røget laks med æble/sellerisalat
hovedret:   svinekam med nye kartofler, rødkål og en salat med grønkål og valnødder
dessert:      risalamande med kirsebær

Da kaffen var blevet serveret, holdt Alan Scales et meget underholdende foredrag, hvor han fortalte om sit første møde med sin svigerfamilie, især Alettes far og farmor, da han kom til Danmark for at fejre jul for første gang.

Derefter spillede og sang Trine og Michael flere julesange både på dansk og engelsk, medens snakken gik lystigt ved alle bordene.

I år solgte vi ikke lodsedler, men der lå en lodseddel ved hver plads, Lotteriet blev trukket nu, og der var ti heldige vindere af de forskellige gevinster.

Eftermiddagen sluttede med at Trine og Michael og alle damerne sang med på Højt Fra Træets Grønne Top.

Lene Strøbech

2 Temple Place, 2. december 2021

Som fortsættelse af Grethes foredrag om familien Astor og nr. 2 Temple Place til vores årsmøde den 4. november, tilbød Grethe at arrangere et besøg i bygningen for dem der var interesserede. Det blev til torsdag den 2. december, og den formiddag mødtes en gruppe på 14 ved Temple undergrund station hvorfra man spadserede gennem en lille park til 2 Temple Place.  Her fortalte Grethe om den smukke facade på den neo-gotiske bygning William Waldorf Astor fik bygget i 1895 som kontorbygning.  Hun udpegede mange detaljer, ikke mindst den imponerende forgyldte vejrhane i form af det skib Columbus sejlede i på sin opdagelsesrejse der førte til Amerika.  Grethe udpegede også det gamle kobberskilt i form af en bulldog, der refererer til The Bulldog Trust, bygningens nuværende ejer.

Indenfor blev vi budt velkommen af nogle af bygningens personale i en hall der var blevet moderniseret i 1960’erne, som det eneste rum i bygningen.  Derefter åbnede Grethe døren til hallen hvor en bred trappe syntes at vikle sig rundt om et kæmpe juletræ tæt behængt med glaskugler og elektriske lys.  Det var et imponerende syn.  Grethe fortalte om alle de mange materialer der var blevet brugt til rummets udsmykning, men koncentrerede sig især om de små skulpturer på gelænderstolperne, der forestillede hovedpersonerne fra De Tre Musketeer, en af Astors yndlingshistorier.

Da vi var kommet op ad trappen hvorfra vi kunne se ned over juletræet bad Grethe os om at se op på de øverste mahognibeklædte vægge der var udsmykket med mange relieffer og udskårne figurer fra forskellige af Astors yndlingsromaner, The last Mohican af James Fenimore Cooper, The Scarlet Letter af Nathaniel Hawthorne og Rip Van Winkle af Washington Irving.  Desuden udpegede Grethe relieffer ovenover disse af personer fra fire Shakespeare stykker, Macbeth, Anthony and Cleopatra, Othello og Henry VIII.  Grethe fortalte os at Astor selv skrev noveller og romaner, som blev trykt i hans blade.

Derefter kom vi ind i The Great Hall, en overdådigt udsmykket sal med højt til loftet. Væggene var af forskellige træsorter i de forskellige højder og der var udskårne dekorationer over alt fra de små fine skulpturer omkring den store åbne pejs til de smukke forgyldte relief-portrætter højt oppe på alle fire vægge, forestillende en eklektisk blanding af engelske konger og dronninger, franske ditto, forskellige videnskabsmænd inkl. Galileo og selvfølgelig Columbus. I dagens klare solskinlys fik vi et meget fint syn af en dør med 9 små sølvforgyldte paneler med relief portrætter af personer fra Kong Arthur legenden, udskåret af billedkunstneren George Frampton.  I hver ende af den store sal var der farverige glasmosaik vinduer, hvoraf det ene forestillede et Schweizisk landskab og det andet et uidentificeret landskab som lignede egnen omkring Firenze.  Grethe fortalte at Astor havde rejst en del i Italien, som han var meget begejstret for.

Derfra fortsatte vi ind i biblioteket.  Her fortalte Grethe William Astor tilbragte sit liv i dette rum efter hans kone døde.  Væggene her var – som i de øvrige rum – beklædt med paneler i forskellige træsorter.  Der var indbyggede bogskabe samt hemmelige smalle skabe og i en af væggene en hemmelig dør, som Grethe fikst lukkede op ved at løfte et løst lille panel, der blev til et dørhåndtag.  Det var et dejligt rum, hvor man kunne forestille sig Astor siddende ved sit skrivebord foran vinduet.  Der var dog, som i de andre rum, ingen fritstående møbler.

Grethe sluttede med at fortælle om Astors generøsitet til mange velgørende formål.  Han blev britisk statsborger i 1891 og snart efter fik han titlen Viscount. Efter hans død i 1919 blev bygningen lejet ud indtil The Bulldog Trust købte den i 1999.

Vi sluttede det dejlige besøg med at blive fotograferet på trappen ved siden af juletræet og med at takke Grethe for hendes uudtømmelige viden om dette fascinerende hus.

Alette Rye Scales

Årsmødet den 4. november 2021 i kirkehallen.

Sidste år måtte vi holde årsmøde via zoom og året før var vi i KFUKs  lokaler, men til trods for K’s varme gæstfrihed, var det herligt endelig at kunne være tilbage i kirkens hall.

Det blev i sidste øjeblik besluttet også at sende mødet via zoom til fordel for de  medlemmer der af forskellige grunde ikke kunne komme ind til kirken. Efter at Iben la Cour, kirkekontorets medarbejder siden sidste år, havde sat udstyret op med telefonisk hjælp og støtte fra Caspar Orlyk, kirkens tekniske medhjælper, kom vi så lidt forsinket i gang.

Kl.11.50 blev der kaldt til ro og Alette begyndte af forelægge årsberetningen.  Det havde været et mærkeligt år, hvor man kun havde set hinanden til diverse zoom møder og foredrag og hvor man havde måttet aflyse Danish Fair andet år i træk til stor fortrydelse. Danish Fair komiteen, ledet af Hanna Vajhøj Poulsen, havde i stedet arbejdet hårdt på at finde andre muligheder og endte med at arrangere et on-line lotteri med flotte gevinster.  Alette fortalte også om de smukke mundbind og grydelapper der var blevet solgt samt den virtuelle bogbod.  Til sidst hørte vi om selve lodtrækningen der foregik i kirken samt på zoom.  Alette fortalte at lotteriet havde indbragt næsten £8,000, salg af håndarbejder £1,258 og bogsalg £1,030. Hun tilføjede at de sidste to initiativer vedblev at bringe penge ind.  Hun takkede alle dem der havde bidraget på forskellige måder som havde gjort det muligt at støtte kirken under de vanskelige omstændigheder.

Årsregnskabet blev ikke forelagt, men udsat til næste år, da der ikke havde været nogen forandringer i det forgangne år.

Vi fik derefter at vide, at to medlemmer var døde i det sidste år og vi mindedes dem begge.  Til sidst introducerede Alette bestyrelsens nye medlem og sekretær, Ingelise Howland Nielsen, som præsenterede sig og lovede forsamlingen at gøre sit bedste for foreningen.

Vi nød derefter en lækker frokost, forberedt af Lone og Andy.

Efter måltidet, ved kaffen og småkagerne, begyndte Grethe Hauge sit illustrerede foredrag om Familien Astor og Two Temple Place, den overdådigt dekorerede ’kontorbygning’ William Waldorf Astor fik bygget i 1895.  Vi lyttede med interesse til Grethe der fortalte om Wllliam Astor, efterkommer af et af de rigeste amerikanske dynastier, der som 42-årig i 1890 flyttede til England, hvor han købte en række ejendomme inkl. Cliveden i Buckinghamshire og Hever Castle i Kent.  Men, som Grethe sagde, er han nok mest berømt for bygningen i Londons centrum på adressen Two Temple Place.

Grethe sluttede med at love at hun ville arrangere et besøg med sig selv som guide til Two Temple Place i december måned, hvor man foruden bygningens fantastiske interiør vil kunne opleve dens ligeså overdådigt pyntede juletræ.

Alette Scales

Foredrag om Trankebar, dansk handelskoloni i Indien i godt 200 år.

Den 14. oktober samledes mere end tredive danske kvinder i den nyligt restaurerede kirkehall til et fascinerende illustreret foredrag holdt af den professionelle foredragsholder, Camilla Kornerup.

Før vi startede, kom Pastor Kloster Poulsen ind for at byde os alle velkommen til vores første møde i kirken igen efter mere end to år med ombygning efterfulgt af Covid restriktioner.

Der var stort bifald og absolut ingen tvivl om at vi alle var glade for at være sammen igen.  Efter min korte introduktion begyndte Camilla så at tale om dette lille kapitel af vores danske historie.  Hun talte flydende til de mange billeder hun viste på skærmen og gav os den historiske baggrund samt udviklingen af handelskolonien, som blev grundlagt af den unge admiral Gedde i 1620 og om hvordan fæstningen, Dansborg, gradvis lå i ruiner efter Danmark havde solgt kolonien til Englænderne i 1845.  Camilla endte med at fortælle hvordan Nationalmuseet nu har investeret og sendt eksperter til Trankebar hvor man har restaureret og indrettet museum i den gamle fæstning.

Efter foredraget nød vi en dejlig frokost, forberedt af Lone og Andy, og vi var enige om at det havde været en dejlig eftermiddag.

Alette Scales

UDFLUGT TIL DULWICH GALLERY
9. september 2021

Vi mødtes i haven ved Dulwich Picture Gallery, hvor Grethe Hauge stillede sig op på en træstubbe lavet af bronze, som var en del af en kunstinstallation.  Af Grethe lærte vi at galleriet, bygget af Sir John Soane i 1811, er det ældste purpose-built  offentlige kunstmuseum i verden og at det rummer en fin samling malerier af bl.a. Gainsborough, Canaletto, Poussin og Rembrandt, som flere af os gik ind og kiggede på.

Derefter gik vi rundt om hjørnet og ind til en fin have med Kapellet for enden og Almshouses ved siden af. Det var skænket af  Edward Alleyn, som var en kendt skuespiller og velhavende teaterejer på Shakespeares tid, og var oprindelig en skole , der hed College of God’s Gift.  Den  blev senere udvidet og har til huse i store viktorianske bygninger i nærheden og hedder nu Dulwich College. The almshouses er stadig i brug og er delt op i 16 små lejligheder for beboere fra the City of London.

Vi fortsatte hen ad College Road og beundrede de mange fine store huse og haver samt flere små spisesteder og special-butikker, før vi kom til en lille kirkegård , også skænket af Alleyn, hvor der bl.a. var begravet 30 lokale ofre for ’den sorte død’.

Så var vi  efterhånden blevet sultne og gik ind på en italiensk restaurant og fik en dejlig frokost og en god snak, inden vi tog hver til sit.  De, som var kommet fra nord London , var glade for at opdage Dulwich, som de havde hørt om men aldrig besøgt før.

Mange tak til Grethe for at  have arrangeret denne tur for os.

Suzy Gettrup

DANSKE KVINDERS UDFLUGT TIL ‘GRØNNE OMRÅDER I CITY OF LONDON’
16. og 23. september 2020

16. September
På grund af de nye Covid 19 restriktioner var vi blevet delt op i to grupper, så vi var kun 4 deltagere i den første tur.

Det første stop var haven ved St. Paul’s Cathedral, som blev anlagt i 1879 af Edward Milner, som havde været med til at anlægge Crystal Palace Park og som også havde arbejdet på Gisselfeld på Sjælland. Derfra gik vi gennem en anden have, hvor mange sad og spiste deres frokost, til Cleary Garden på den anden side af Queen Victoria Street. Den er opkaldt efter Fred Cleary, som arbejdede for City Corporation og gjorde meget for at anlægge grønne områder i City.  I romertiden var der en badeanstalt her, og den nuværende have har 3 ‘etager’ dannet af kældre og mure fra bygninger, der går tilbage til middelalderen.

Herfra gik vi nordpå, forbi  St. Mary le Bow og Londons ældste platantræ på hjørnet af Cheapside og Wood Street.  I Foster Lane smuttede vi ind i St Vedast’s have, hvor der sidder et stykke af et mosaikfortov fra romertiden I en ramme på væggen. Turen gik videre til  Christchurch Greyfriars som blev ødelagt under anden verdenskrig, så kun tårnet står tilbage, men haven er anlagt, så man kan få indtryk af hvordan der så ud – hvor der var søjler er der nu blomsterdækkede trætårne og før var der også hække hvor kirkebænkene stod, men de er væk nu. Lige uden for haven så vi på et relief som viser elever fra Christ’s Hospital School i fuld skoleuniform med gulvlange frakker og gule strømper.

Lige ovre på den anden side af gaden besøgte vi Postman’s Park – en lille park anlagt på 3 tidligere kirkegårde. Den er et populært sted, hvor mange medbringer deres frokost – især folk som arbejder på St. Bartholomew Hospital. På den vestre væg er der et galleri af  mindeplader for mennesker som mistede deres eget liv, medens de prøvede at redde andres liv.

Næste stop på turen var en lille have i Gresham Street, som tilhører Goldsmiths’ Hall – ejerskabet ses tydeligt på de leopardhoveder (Londons hallmark) som sidder mange steder i haven.

St. Mary Aldermanbury var endnu en kirke som blev bombet under anden verdenskrig. Kun væggne stod tilbage og i 1966 blev alle stenene nummereret og sendt til Fulton, Missouri hvor den restaurerede kirke nu står som et minde on Winston Churchills Iron Curtain tale, som han holdt på Westminster College i Fulton i 1946. I haven står der en buste af William Shakespeare og også et Swamp Cypress træ som var en gave fra Westminster College – det så desværre ret dødt ud men til gengæld var der et judastræ med røde, spiselige blomster som nogle af os selvfølgelig måtte smage på. Turen sluttede i haven ved Salters’ Hall, som er åben for alle.

Tusind tak til Grete Hauge for en interessant og hyggelig tur.

Lene Strøbech

23. september
Ugen efter tog 4 af vore medlemmer på samme tur med Grethe som guide. Vi var knap så heldige med vejret, men regnen kom dog først sidst på turen, da vi kom til den utrolige, nye have ved the Barbican. Den var så smukt anlagt med ruinerne af den gamle middelalder kirke, den Romerske mur og den moderne Salters Hall, samt den flotte, snoede gangbro ovenover.

Vi sluttede af i Barbicans cafe, hvor vi endelig kunne tage vore masker af og få en hyggelig snak sammen over en kop kaffe.

Suzy Gettrup

Et hundrede og tyve danske Kvinder (og nogle få mænd) mødtes på den danske ambassade i Sloane Street.
Vores ambassadør, Lars Thuesen, var vært og stod i stuen og tog imod os alle. Søde unge mennesker gik rundt med drinks og canapes hele aftenen og de tre fine stuer blev fyldt med vore gæster og livlig snak.
Ambassadøren holdt en kort velkomsttale og lykønskede os med 60 års jubilæet. Han opfordrede os også
til at gå rundt i stuerne og betragte de nye kunstværker, og måske forklare hvad de går ud på.

Vi mødtes i Greenwich ved the Fan Museum en dejlig forårsdag.

Museet er i to meget smukke Georgian Grade 2* renoverede huse bygget i 1721 og indeholder over 1000 vifter fra alle lande med de ældste fra det 12. århundrede. Hélène Alexander arvede penge af sin far og købte vifter og huset og startede museet i 80’erne ,og nu som 85 årig arbejder hun der stadig! I dag var hun der ikke, men deres udmærkede curator Jacob Moss viste os omkring og fortalte os om alle de vidunderlige kunstværker og hvordan de blev lavet. Det var en vidunderlig oplevelse og interessant at se og lære om, hvordan vifter blev lavet og brugt i århundreder! Tag til Greenwich og oplev det selv!

Efter frokost i Maritime Museum’s kafeteria, som har en smuk udsigt over Greenwich Park, gik vi til The Queen’s House, hvor vi standsede og lyttede til Grethe fortælle os om historien om, hvordan den unge danske prinsesse Anne, datter af Frederik II blev gift med James VI af England som 15-årig. Efter at have givet ham 3 børn i et ulykkeligt ægteskab gav han hende omsider et hus, hvor hun kunne leve i fred. Inigo Jones var arkitekten, der tegnede dette smukke hus – som hun desværre aldrig opnåede at se før sin død.

Tak Grethe og Lis, for at have arrangeret så dejlig en dag.

Ruth Rollitt

Kunst foredrag torsdag d. 7. februar 2019

Vi var mange, der kom for at høre Alette fortælle om kunstneren Pierre Bonnard, som lige nu kan ses i en udstilling i Tate Modern med navnet ‘The Colour of Memory’. Det er den første udstilling i London i 20 år af hans værker og en enestående chance for at se denne malers værker. Vi var vidst en del, der ikke vidste så meget om Bonnard, men Alette fortalte så spændende om hans liv og virke, at vi alle gik fra foredraget med stor lyst til at se udstillingen.
Alette valgte at fortælle og vise billeder af hans intime interiører, som i de fleste tilfælde har Marthe, hans muse og samlever i billedet. Pierre Bonnard så en dag en ung pige på gaden, fulgte efter hende og bad hende flytte sammen med ham. Det gjorde denne 17 årige pige, og de var sammen til hendes død mange år senere, men blev dog først gift efter mange års forløb. I mellem tiden havde Bonnard giftet sig med en anden ung pige, men da han ikke kunne bære at forlade Marthe, begik den unge pige selvmord, en begivenhed, der rystede både Marthe og Pierre, og måske var grunden til, at de endeligt blev gift.
Mange af Bonnard’s malerier viser Marthe liggende i et badekar. Hun var ikke rask og tilbragte 4 timer i badet hver dag. Malerierne bliver efterhånden mere dystre og også lidt makabre.
Af mere muntre malerier kan nævnes ‘Nannies out for a walk’ fra 1894, som anses for et tidligt mesterværk. ‘Child eating cherries’ fra 1895 har en sødme og lethed.
Interiører var hans foretrukne motiv, og han sagde, at han ikke kunne male en stue uden at kende den ud og ind. Et af hans største malerier er ‘Dining room in the country’ fra 1913. Mange billeder viser også spejle.
Bonnard var ulykkelig, da Marthe døde. Deres forhold havde ikke været let, men de var alligevel så tæt knyttet til hinanden, at det var et meget stort tab. Vi så nogen selvportrætter malet i slutningen af hans liv, hvor han ser syg og træt ud. Han døde i 1946. Han var ikke kommerciel i sin tid, men regnes nu for en af de største kolorister i sin tid.
Det var et spændende og lærerigt foredrag, og bagefter fik vi en lækker frokost. Mange gik derefter direkte til udstillingen inspireret af det de havde hørt.
Grethe Hauge

Flere Referater

Literært møde i St Katherines d. 24. januar 2019

 

 

Vi havde en meget interessant eftermiddag hvor vi først fik en introduktion af Richard Hilton fra Sacristy Press, som udgav bogen ”Song of Hild ”på engelsk i sommeren 2018.

Vibeke Vasbo blev først inspireret til at skrive bogen, mens hun boede på sømandskirken i Hull og opdagede historien om Sankt Hilda, men det tog 4 års forskning og 3 års skrivning, før bogen var færdig. Den udkom i Danmark i 1991. hvor den blev en bestseller. Hun fortalte om den skønne, inspirerende natur omkring Whitby og Lindisfarne hvor Hilda levede og virkede, og om hvordan hun prøvede at få en levende beskrivelse frem om Sankt Hilda, 614 til 680, som er nævnt i Bede ‘s History fra 700 tallet. Alle de personlige detaljer fra hendes liv såsom levemåde, tænkemåde , sprogbrug osv. må en forfatter selv tage bestemmelse til , og det forklarer jo nok den lange forskningstid.

 

Derefter gav Gaye Kynoch os et indblik fra en oversætters perspektiv og det var uhyre interessant at høre om. ”Det er ikke nok at oversætte direkte fra dansk til engelsk, men man må prøve på at få udtrykt meningen på en sand og måske anderledes måde. ”Der gik mange emails frem og tilbage mellem Vibeke og Gaye før den store bog blev færdig på engelsk. Til slut var der lejlighed til at stille spørgsmål og til at købe bogen, som mange gjorde og fik den signeret af dem begge. Grethe Hauge sagde en stor tak til dem , og jeg tror, at vi alle gik klogere hjem.

 

Suzy Gettrup

 

 

 

Danske Kvinders Julefrokost i den Danske Kirke torsdag d. 29. november 2018

Julen startede tidligt i år da Danske Kvinder i England bød til julefrokost i den Danske Kirke torsdag d. 29. november.

Godt 80 kvinder ankom for at være med til denne årlige begivenhed.  Kirken stod klar med smukt dækkede borde med gran og fine julestjerner lavet af Ruth Rollitt, og der blev budt velkommen med et glas prosecco, før alle satte sig til bords kl. 12.00.

Ulla Gray bød velkommen og læste op fra sin mors beskrivelse af julen i Danmark.  Det satte alle i den rette stemming, og derefter blev en julesalme sunget før forretten blev serveret. Det var en let osteanretning, som blev efterfulgt af lækker andesteg med alt hvad der hører til, og til slut ris a la mande og kaffe.

Underholdningen bestod som altid af nogle sange sunget af den dejlige danske sanger, Marianne Cotterill med Timothy Salter ved klaveret.  Derefter var det deltagernes tur, og der blev sunget 3-4 julesalmer og sluttet af med Højt fra træets grønne top.

Grethe Hauge introducerede dagens taler, Bronte Aurell fra The Scandi Kitchen.  Hun er en fantastisk kvinde og fortalte meget spændende om sit liv og virke, bl.a. hvordan hun på samme dag i 2007 åbnede café og fødte sit første barn.  Hun har skrevet mange kogebøger, og bagefter var der mulighed for at købe den seneste bog, og mange tog imod dette tilbud.

Dagen sluttede med uddeling af raffle præmier udtrukket af Åse Christensen og Kirsten Leete, og Suzy Gettrup takkede alle, der havde været med til at gøre dagen god, deriblandt Lone og Andy, vin tjenerne og alle de unge assistenter.

Alle havde nydt dagen og gik uden tvivl derfra I god julestemning.

Grethe Hauge

Årsmødet  torsdag den 1. november foregik i St Katharines, hvor 30 af vore medlemmer deltog.  Alette Rye indledte mødet med at give os en beretning om, hvad der var foregået i årets løb og Ulla Gray gennemgik årets regnskab og resultaterne fra Danish Fair i maj 2017.

Efter mødet fik vi en dejlig frokost, som bestod af Hunters Kylling samt æblekage og et glas vin.

Grethe Hauge fortalte meget interessant om sin tid som besøgsven på The Royal Hospital for Chelsea Pensioners og om sine oplevelser med de forskellige Pensioners, hun mødte der. Det gav os et ekstra indblik i livet på the Royal Hospital efter vores  besøg i oktober.  Suzy Gettrup fortalte levende og underholdende om, da hun første gang kom til England og om hvordan og hvor hun mødte sin mand.

Aase Christensen

Den 1. Oktober mødtes en stor gruppe fra Danske Kvinder ved The Royal Hospital Chelsea  i dejligt solskinsvejr.

Vi blev mødt af vores guide, Albert Willis, som er en Chelsea Pensioner og iført den fine røde uniform og hat og medaljer.

Han fortalte os livligt og humoristisk om hvordan the Royal Hospital blev til og om livet der. Man skal være mindst 65 for at blive en In -pensioner, have tjent i hæren i  mindst 12 år og være “Unencumbered by a spouse”. Derefter så vi en meget interessant film om The Hospital’s historie og hørte mere om, hvordan det er at være en Chelsea Pensioner.

The Hospital blev opført af Charles II og bygget af Sir Christopher Wren og husede 500 soldater. De boede i bitte små sovekamre 6×6 i the Long Wards, som vi så et eksempel af.  Først i 1955 blev værelserne udvidede og nu har beboerne meget mere plads med ensuite badeværelser, men til gengæld er der nu kun plads til 300 inkluderet 16 kvinder.

Derefter ledte vores guide os ud gennem de 3 courytards med flere gode  historier. Det var meget imponerende at komme ud på den største åbne plads foran den smukke trelængede Wren bygning med den gyldne statue af Chales II som en romersk kejser foran. Der var de smukkeste græsplæner, fine og grønne igen efter The Chelsea Flower Show i juni, og de strakte sig helt ned til The Chelsea Embankment langs med Themsen. Det er også her at bl.a. Founders Day bliver fejret hvert år med stor ceremony og alle iklædt de festlige røde uniformer,  Men som vores guide sagde, så nyder de det efterfølgende party endnu mere med  “Wine, Women and Song”.

Vi fortsatte så med at gå ind i the dining hall, hvor the Pensioners indtager deres morgenmad og middagsmad omgivet af fine malerier; bl.a. lagde vi mærke til et af Queen Alexandra. Der var også mindetavler hele vejen rundt fra alle de krige den britiske hær havde været aktive i siden Charles II. Efter at have set kapellet og det lille museum fandt vi vej til cafeen, hvor vi fik kaffe og kager og en livlig snak.

En stor tak går til Grethe som havde arrangeret turen for os.

Det var en stor oplevelse.

Suzy Gettrup

Det var en dejlig efterårsdag da vi mødtes på toget til Windsor og gik op til slottet. Der var tusinde af mennesker på fortovene udenfor slottet, der ventede på ’the Changing of the Guards’. Vi havde heldigvis vore billetter og kunne komme næsten helt op til indgangen og stod bedre end alle de andre og hørte og så de flotte unge mænd i deres smarte uniformer marchere ind ad porten. Vi skulle gennem ’security’ og så til vor sorg at Queen Mary’s dukkehus (hovedinteressen i vor tur) var lukket i et helt år grundet renovering – det var så skuffende. Da Lis bestilte vore billetter spurgte hun specielt om dukkehuset, men man fortalte hende ikke, at det var lukket.

William the Conqueror byggede sit slot i det 11. århundrede, og siden Henry I har den regerende monark brugt det.  Slottet ligger i en 5.3 ha. stor park, højt på en bakke med vidunderlig udsigt over omegnen.

Vi gik til the State Apartments, der blev bygget i begyndelsen af det 19. århundrede og vandrede gennem alle de flotte rum med vidunderlige malerier på væggene. Spisestuen har plads til 160 gæster! Ildebrandet i 1992 havde totalt ødelagt dette smukke rum, men heldigvis blev malerier osv reddede. Nu restaureret fuldstændig som den var – men med moderne byggemidler, kunne man ønske, man kunne være gæst her og se, hvor vidunderligt det ville se ud.

Vi gik igennem alle rummene, alle fyldt med kostbare møbler,  porcelæn, (blandt andet det vidunderlige Flora Danica spisestel, som Dronning Alexandra fik i bryllupsgaver fra danske kvinder), malerier og fantastiske vægtæpper..

Og så til St George’s Chapel, som vi alle så, da Prins Harry blev gift med Meghan. Vor herligste oplevelse var, da manden iklædt en flot rød kåbe, kom op til og talte dansk! Han var dansker og havde boet i Windsor i mange år, og arbejdede som kustode og fortalte os, at hvis vi kom igen ville han give os en gratis ’guided tour’i kapellet!

Inden vi forlod det imponerende kæmpestore slot, som Dronning Elizabeth elsker højt, hvor hun boede i sikkerhed under krigen og nu bruger i weekenden, fik vi vore billetter stemplede – og kan derved besøge slottet igen i løbet af det næste år, når vi forhåbentlig kan få Dukkehuset at se!!!

Udmattede af alt det skønne vi havde set og oplevet endte vi i Clarence Tearoom and Brasserie i en af de små sidegader til en frokost og en hård tiltrængt glas vin!

Tak Lis og Ulla for jeres store arbejde! Ruth

Suzy Gettrup

Danske Kvinders udflugt til Crystal Palace, torsdag den 28. Juni 2018.
Omkring ti af os mødtes kl.12 på den nyligt restaurerede, viktorianske Crystal Palace Station.  Vi var blevet tilbudt en guidet tur rundt i Crystal Palace Park med Grethe Hauge, som har et helt specielt, nært forhold til stedet.
Før vi forlod stationen, gav Grethe os en kort introduktion, hvor vi lærte lidt om baggrunden for Crystal Palace, en jern og glas konstruktion, der var tre gange så stor som St.Pauls cathedral.  Den blev oprindeligt bygget til The Great Exhibition i Hyde Park i 1851.  Den blev designet af Joseph Caxton, berømt for parken omkring Chatsworth House, og stilen blev muliggjort på grund af introduktionen i 1832 af en ny og billig metode til produktionen af store vinduesglasplader – sheet glass.  Efter den store udstilling i Hyde Park blev det besluttet at flytte – eller genopbygge ’paladset’ syd for London, i området der den gang hed Penge Common ved siden af Sydenham Hill.
Før Grethe førte os ind i parken, standsede vi foran resterne af den store bygning.  Kun en lille firkantet glaskuppel er tilbage af den oprindelige jern og glas konstruktion, men man kan se hele arealet og forestille sig storheden fra de brede trapper og murene der omkransede bygningen.  Vi gik derefter ind i den dejlige, store park, hvor Grethe holdt vores opmærksomhed fangen til det sidste.  Af og til standsede hun for at fortælle en anekdote, eller tilføje en historisk baggrundsbemærkning.  Vi standsede blandt andet foran et interessant mindesmærke til de faldne i 2.verdenskrig.  Vi var alle fascinerede at denne skulptur, hvis motiv og stil helt klart var japansk inspireret hvis ikke japansk.
Vores næste stop var ved en imponerende skulptur af en irsk elk.  Ingen af os vidste at der havde været elke i Irland, og når man så nærmere efter, blev man klar over at de anatomiske detaljer var baseret på viden i 1854, hvad der da også stod på et skilt.  Det blev introduktionen til hvad man vel må kalde Dinosaurparken.  Et natursmukt område på bredden af en udtørret å, hvor der var installeret enorme sandstensskulpturer af prehistoriske dyr af dinosaurfamilien.
Mange af os tog billeder og ind i mellem standsede vi også i skyggen, da det var en meget varm dag.  På vores sidste stop, før vi tog af sted til frokost hos Ruth og Philip Rollitt, sluttede Grethe sin interessante og informative tur med at fortælle os den tragiske slutning på historien om paladset, som brændte til jorden i 1936.  På Grethes opfordring tilføjede Suzy Gettrup sin personlige anekdote, som egentlig var hendes mands anekdote. Han havde som barn set branden fra sit hjem og havde været rystet af sorg, da han med sin far den næste dag tog op og så resterne af den tidligere så fantastiske bygning, hvor han havde tilbragt mange dejlige lørdage.
På Ruth og Philips skønne terrasse nød vi en lækker frokost med frikadeller, kartoffelsalat og grøn salat efterfulgt af to pragtfulde mandeltærter og jordbær, alt sammen skyllet ned med kold hvidvin.  En dejlig afslutning på en skøn dag.

Alette Rye Scales