Per Stig Møller Foredrag



Du ved det godt, mit hjerte, du ved at Gud er stor.

Men stor er og hans fjende, så tit du det erfor.

 

Velan så får du kæmpe, og tro trods fald og brud,

At stor er end hans fjende, men større er dog Gud.          

 

Efter indgangssalmen var Per Stig Møller klar til at gå igen - for siger den ikke bare alt hvad der er at sige om Kaj Munk?

Men han blev blev heldigvis alligevel, og førte os gennem hele Kaj Munks liv. I 1917 taber den unge Kaj fuldstændig troen: 1. Verdenskrig raser og alt virker så meningsløst. Hvordan kan Gud dog tillade så megen ondskab, sygdom, død og krig? Mennesket er en en fejl, og burde standses, tænker han, inspireret af Kierkegaard.

Men senere vælger Kaj Munk alligevel at springe ud i troen og livet - godt hjulpet på vej af Kvinden. Faktisk mener Per Stig Møller Kaj Munk var mere en kvindedyrker end en heltedyrker, på trods af sit senere rygte.

Per Stig var ikke overbevist om at genopvækkelsen i Ordet var ment som et mirakel, for det skete jævnligt at folk blev begravet levende, så det er muligt det bare var lægen der udstedte dødsattesten der var fordrukken - det må være op til den enkelte at bedømme.  

Kaj Munk udviklede sig meget som forfatter, og skrev bedre og bedre, mente taleren, så han ville nok have skrevet endnu bedre skuespil, betydeligt strammere i formen, hvis han ikke var blevet henrettet af tyskerne. Men det er selvfølgelig svært at sige, for sådan blev hans skæbne jo. Selv Per Stig møller måtte dog indrømme at Kaj Munk ikke var nogen stor politiker, han forblev anti-demokrat, og gik ind for kongevælde, også selvom han mente hver konge eller stærke mand skulle blive i sit eget land.        

Foredraget var helt igennem humoristisk og spækket med dejligt 'u-politisk-korrekte' beskyldninger: tyskere kan ikke latin, naturhistorikere kan ikke engang læse, og hans historiske ærkefjende Søren Mørk blev kaldt Søren Formørket, gift med hende den væmmelige Ritt Bjerregaard. Herligt!

DBH


Danske Kvinder i England

Powered by GroupSpaces · Terms · Privacy Policy · Cookie Use · Create Your Own Group