Kære alle,
Det er dejligt at så mange af jer har meldt jer til Årsmødet i november, men til de af jer der ikke kan komme, vil jeg kort fortælle, at der har været store ændringer i bestyrelsen i år:
Ulla Grays alt for tidlige død i maj efterlod et kæmpe hul iblandt os. Hun var en elsket og dygtig kollega, som var kasserer samt noget af en computer-teknologi-ekspert. Ingelise Nielsen har overtaget rollen som kasserer og hun og jeg er med Casper Orlyks hjælp ved at få overblik over den nødvendige teknologi. I foråret har vi desuden indvalgt Annemette Pillay til bestyrelsen. Hun vil assistere Grethe Hauge, der har overtaget Ingelises job som sekretær. Men da Suzy Gettrup for nylig har trukket sig tilbage efter mange år i bestyrelsen og Ruth Rollitt, som ligeledes har været bestyrelsesmedlem i en lang årrække, følger trop ved udgangen af året, vil vi fra det nye år være en bestyrelse på blot fem personer og det er ikke nok. Ifølge reglerne skulle vi helst være ikke mindre end 8 kvinder i bestyrelsen inkluderet en formand, en kasserer, en sekretær og flere suppleanter. Vi har det superhyggeligt når vi holder bestyrelsesmøder, så hvis nogen har lyst til at være med som suppleant vil vi blive glade for at høre fra jer – og helst inden årsmødet.
Årsmøde
Torsdag 17. november kl. 12.00 i St.Katharine’s church hall
Vi holder Årsmøde kl. 12 hvorefter der serveres frokost efterfulgt af kaffe. Efter frokosten vil arkæolog, Inge Connor, give os et spændende, illustreret foredrag med titlen ’Helleristninger – Danmarks Kulturarv’.

Tilmelding nødvendig
Pris £24 inkl. Frokost, et glas vin og kaffe
Julefrokost
Torsdag 8. december kl.12.00 i St.Katharine’s church hall
Vi slutter året med den traditionelle julefrokost. Som sædvanligt starter vi med en velkomstdrink hvorefter vi tager plads ved de lange røddækkede borde i kirken. Før vi begynder at spise, synger vi nogle af de traditionelle julesange akkompagneret af Trine og Michael. Efter endt frokost giver vi ordet til til årets gæstetaler, Danmarks Radios nye London korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen.

Tilmelding nødvendig
Pris £27.60 for velkomstdrink, frokost, et glas vin og kaffe
Illustreret foredrag om at leve til en alder af 101
Torsdag 26. januar 2023 kl.12 i St. Katharine’s church hall
Vi begynder det nye år med et fascinerende foredrag om hvad der skal til for at nå en alder af 101 år. Foredraget bliver holdt på engelsk af Pete Oxley, seriens producer for BBC TV.
Pete baserer sit foredrag på materiale fra den forestående worldwide serie ’How to live to 101’. I denne 6-part dokumentar serie tager TV journalist og forfatter, dr. Michael Mosley, på en rejse verden rundt for at finde ud af hvad det vil sige at blive ældre, hvorfor nogle er bedre til det end andre og hvad vi alle kan gøre for at leve længere og sundere tilværelser.
Pete vil vise clips fra serien og dele Michaels top tips med os mens han samtidig vil pointere at det aldrig er for sent at starte.
Tilmelding nødvendig
Pris £24 for frokost, et glas vin og kaffe
Guidet tur igennem Fulham Palace og Gardens
Torsdag deb 23. februar 2023 kl.11.30
Vi tager på en guidet tur igennem denne historiske bygning der tidligere var hjem til biskopperne af London. Vi skal høre om arkitekturen, haven og Londons biskopper. Turen omfatter et besøg i den murindhegnede have samt en tur rundt om bygningerne men hovedparten finder sted i de historiske rum indvendig i bygningen. Turen tager ca. halvanden time. Bagefter er der mulighed for frokost i cafeen.
Tilmelding nødvendig
Pris £8
Tilmelding til alle arrangementer til Grethe Hauge: Gretheh@hotmail.co.uk
Betaling til alle arrangementer
BACS Nat West account 34 50 31 53, sort code 60-23-22
Eller med checks som bedes udstedt til Danish Women’s Association og sendt til
Ingelise Nielsen c/o Danske Kirke, 4 St.Katharine’s Precinct, London NW1 4HH
Husk at skrive navn og tilføje hvilke arrangementer du betaler for
Bridgeklubben
Torsdag den 26. januar og torsdag den 23. februar
Club Quarters
Danish-UK Association
8 Northumberland Avenue
London WC2N 5BY
Nye spillere er altid velkomne, men check først med Kirsten Mares,
Tel. 0208 393 3092, email: kqjbmares@msn.com
Bogklubben
Onsdag 11. januar 2023 kl.13.00 i St. Katharine’s Church Hall
Vi læser ’Det er et fucking eventyr!’ af Eske Willerslev. ’Det er et fucking eventyr!’ er forfatterens beretning om sin jagt på menneskets forhistorie via knogler og DNA – og sideløbende på hvem han selv er. I 22 hæsblæsende kapitler fortæller han om sin rejse fra utilpasset skoledreng via pelsjæger i Sibirien til den prisbelønnede eliteforsker han er i dag.
DR TV har lavet to TV-serier kaldet DNA Detektiven om og med Eske Willerslev som nu er professor på både Cambridge University og Københavns Universitet.
Pris fortsat £2 og der kan købes the, kaffe og lidt let frokost.
Fremover:
22. marts – Vindens Port af Anne-Cathrine Riebnitzsky
31. maj – Rampen af Jesper Stein
For yderligere oplysninger kontakt Dorte Bille Harding, dortebilleharding@danskekirke.org