
Endelig kan vi nu begynde at glæde os til at de strenge lockdown regler gradvist vil blive ophævet og vi derfor kan begynde at se frem til en bedre, om end ikke helt normal, fremtid.
Som nogle af jer vil have set i Kirkehilsen, havde vi håbet, at det ville være muligt at holde en reduceret version af Danish Fair i slutningen af maj måned. Efter nøjere overvejelser har vi i Danish Fair Komitéen dog måttet se i øjnene, at der stadig vil være for mange restriktioner til at det kan lade sig gøre.
Af den grund er det med stor fortrydelse at vi må aflyse Danish Fair i år. Vi havde alle glædet os til at komme i gang igen og støtte kirkens arbejde, men må nu i stedet for koncentrere os om at få salget af lodsedler til at foregå on line. Derom vil I høre mere senere.
I mellemtiden ser vi frem til det næste på vores ZOOM program:
Torsdag den 11. Marts kl. 14
‘TEA PARTY’,
Kirsten Yeates lægger for med en kort præsentation af sine håndarbejder. Derefter bliver der mulighed for indbyrdes snak samt flere oplysninger om vores planer.
Torsdag den 25. Marts kl. 14
KUNSTFOREDRAG
Alette Rye Scales fortæller og viser billeder fra Ordrupgaards samling af franske Impressionist malerier i forbindelse med udstillingen af samme på Royal Academy sidste år.
Vi sender ZOOM invitation med Link til jer alle et par dage før hver aktivitet
BOGKLUB
Ledes af Dorte Bille Harding
Tirsdag den 23. Marts kl. 13: ‘Afgrunden’ af Kim Leine – via ZOOM
Tirsdag den 1. Juni kl. 13: ‘Tabitha’ af Iben Mondrup – forhåbentlig i Kirken
BOGBODEN og SYBODEN
På Kirkens Hjemmeside og Facebook side kan man se hvad der er til salg til fordel for Kirken i begge boder
BRIDGEKLUB
Ledes af Kirsten Mares
Det er desværre ikke muligt at mødes i øjeblikket
Kig også på Anglo-Danish Society’s hjemmeside www.anglo-danishsociety.org.uk
Yderligere oplysninger og tilmelding til Bette Broyd, tlf 07934 236686 eller bettebroyd@gmail.com