Grethe Hauge (artikel for Caterham U3A) 17-2-21
Lockdown in Denmark
I have lived in Caterham for many years but originally come from Denmark. At present I am in a provincial town in Jutland and have been here since just before Christmas. I was lucky to get away just before travel was banned. My mother is 98 years old and almost blind and I am looking after her.
I am very glad I made it because Christmas in a lock-downed Denmark was so very different from what Christmas in the UK would have been like. Friends and family were allowed to see each other and visit each others homes. The only restriction laid down by the Government was that no more than five people should be together at any time, but otherwise it was left to people’s own common sense who to see and when.
We had our Christmas dinner on Christmas Eve consisting of roast pork and red cabbage followed by rice pudding with cherry sauce and then lit the real candles on the tree, sang carols and distributed our presents. There were four of us, my mother, brother, sister-in-law and myself, and it was a Christmas Eve like any other.
The government has had the good sense to treat people as responsible people who can think for themselves, and it has paid off. People are careful, but in the main go about their business without feeling too restricted.
The only place where the restrictions are felt is in nursing homes where the rules have been more or less the same as in the UK. One person has been allowed to visit. My sister-in-law’s father is 103 years old, and she has been able to visit him throughout.
The local town is more or less deserted with non essential shops closed, but we have a lively shopping mall nearby with three supermarkets, baker, deli, pharmacy and pizza take-away and lack for nothing. You can go shopping as often as you like but must wear a mask.
Restaurants are closed, but the take-away business is booming. New Year’s Eve is very special here, and a top restaurant in the town delivered 12,000 five course dinners that evening for people to collect and enjoy at home. We have taken up several of the town’s restaurant offers, and it has been high quality food and has been most enjoyable.
We would have liked to visit a hairdresser, but that has not been possible. Originally, the restrictions were to be lifted on 7 February, but this has now been extended till 28 February.
Vaccinations have started, but the roll-out has been very slow here compared with the UK. Before the vaccines could be used, they had to be approved by the EU, so vaccinations did not start until 27 December. It took a while before the Oxford vaccine was approved, but this has now happened, and vaccinations are speeding up a little.
I am due to return to the UK soon in order to get my vaccination when it is due. Travel has become really difficult and it is essential to get the correct test before flying. It is also hard for me to leave my mother again not knowing when I will be able to get back here again.
Like everyone else I am looking forward to better times, but in the meantime feel quite lucky to have enjoyed a relatively ‘normal’ life here in Denmark for a while.
Karin Heath 17-1-21
Julen 2020
Allerede for to år siden var Julen 2020 set frem til med stor forventning. Så i 2019 var der kun et år tilbage. Som året udviklede sig, begyndte forventningerne at falde, og da vi nåede til november, så det ikke ud til, at min søn og hans veninde fra USA kunne komme. Men vi havde da FaceTime til US, og vores datter Emily, svigersøn, barnebarn på 2 år og svigerfar på 95 var her i UK. Sidst i november kom den glædelige nyhed, at Thejs havde bestilt fly til Jul. Vi ville savne Nicole, men glæden var stor, selvom vi vidste, at der stadig kunne komme en kæp i hjulet. Det var over et år siden, vi alle havde været under samme tag.
Alle foranstaltninger var taget fra USA – mundbind, shield m.m, men da Thejs ville tage en covid test i Philadelphias lufthavn, fik han nej. Det var kun de, der ankom til USA, som kunne blive testet. Det samme skete ved ankomsten til Heathrow, bare modsat, UK testede kun de, der forlod landet! Hvad gør man så? Thejs blev sat på bagsædet i bilen, vinduerne blev åbnet, og selvom briller og mundbind ikke er den bedste combination, da brillerne blev ved med at dugge, kom vi da helskindet hjem. Thejs blev indlogeret i karantæne på loftet med plastic forhæng foran døren til loftet, så vi kunne snakke og se hinanden på hver side af forhænget. Vi arrangerede corona test i huset, som blev sendt afsted med det samme, og allerede dagen efter kom der et godt svar.
Så kom der endnu flere restriktioner og endnu en kæp i hjulet. Vores datter Emily, svigersøn, Nick og 2 år gammel barnebarn, Freya måtte ikke komme. Vi fik byttet rundt på gaver og ænder, rødkål, ris a lamande, kirsebærsovs, klejner, vaniljekranse m.m, mad som blev ulige fordelt. Vi satte 2 computere og telefon på strøm til Juleaften og Juledag, så de kunne køre det meste af dagen. Der blev lavet mad i to køkkener, spist samtidig under lystig snakken. Mandelgaven blev til 3 i stedet for to. Så længe Freya er lille, får hun en mandelgave. Da det blev tid til at danse rundt om juletræet, blev US koblet på. Rundt om juletræet og rundt i huset sang vi ‘Nu er det jul igen’. Gaver blev åbnet og alle fulgte med på computer skærmene, som var sat op således, at de dækkede stuen. I køkkenet havde Nick sat et kamera op, der fulgte dem rundt i køkkenet, når de bevægede sig. I vores køkken var det knap så teknisk, jeg brugte telefonen og undgik, at den havnede i andesovsen. Der var en god dækning, og vi var sammen om end ikke i samme rum. Vi kunne følge vores lille barnebarn hoppe rundt, hvad ikke mindst min svigerfar havde stor glæde af.
Julemorgen koblede vi på igen, da vi altid holder Dansk Juleaften og Engelsk Juledag. En Jul vi ikke glemmer og en Jul vi var glade og taknemlige for at kunne holde sammen om end på skærmen, og det kan vi takke teknikken for.
Kirsten Yeates 29-6-20
Kreativitet i Lockdown
Fra midt i Marts begyndte min mand Noel og jeg at forberede os til den ny dagligdag. Der blev ryddet op i spise kammeret, skabene og fryseren, indkøb blev til lokal levering fra grøndthandler, bager, mælkemand og flinke naboer. Vi er raske pensionister over 70 år og har brugt det gode vejr i hus og have med extra fuglersang of lyd af nabobørn, der livligt spiller fodbold og hopper på trampoline. Den daglige gåtur er på lokale, først næsten bilfrie villaveje i Shenfield i Essex. Vores datter Christine bor med sin familie 8 km væk. Børnebørnene har brugt noget af deres hjemmeskoletid med basketball og fodring af blåmejser.
Zoom gudstjenesterne fra den Danske kirke i London har været en dejlig, berigende og hyggelig måde at holde kontakt på, og selvom ferier, besøg til familie og venner og aktiviteter er aflyst er det udskifted med Zoom møder, Email, telefon og mødes i haven.
Det blev tidligt klart at mangel på tøj til personale på hospitaler og plejehjem var en meget alvorlig situation. Lokale grupper og organisationer delte information om at sy, strikke og hækle ting til hjælp. Oplagret materiale blev doneret og brugt til at sy scrubs, scrubbags , hatte og meget andet. Da mange mennesker døde på intensiv afdelinger og plejehjem uden deres familie tæt på dem bad Sygeplejesker om par af små hjerter (strikkede, hæklede eller syet) . 
Et blev lagt ved den afdøde og det andet, magen til, givet til familien.
Embroiderers Guild lancherede et gruppeproject. Medlemmer blev bedt om at designe små paneler der skal sættes sammen og doneres til hospitaler.Til ‘Bar Charts ved Solnedgang’ brugte jeg samme blomsterstof som var brugt til hjerter samt stof farvet til en veninde til at sy scrubs.
4 Maj blev fejret med lys i vinduet og Danske flag udenfor. 7 Maj,VE dag, med bunting, te og kage i forhaverne omkring os og skål og snak med naboerne .
Vores datters fødselsdag den 27 Juni blev fejret ’socially distanced’ med Danske flag til pynt. Jeg håber på en trykkere fremtid for alle.
Kirsten Leete 21-6-20
Liv i lockdown
Den 23/3 startede min lockdown, som varede til 13/6, hvor jeg kom i boble med familien, og vi endelig kunne give hinanden et stor kram, jeg har også haft veninde besøg i haven, det gode vejr har også hjulpet.
I alene tiden blev der ordnet have, gå/cykle ture, set tv, læst, strikket, facetime, zoom og snakket med naboer. Især Zoom fællesskabet med den danske menighed, har jeg været glad for.
Mor’s Dag og min fødselsdag blev fejret med sang i haven af familien.
Jeg bor i en mindre landsby med dejlig natur omkring mig.
Min søn handlede for mig i starten, men så fik jeg gang i online handel, og fortsætter nu med ‘click & collect’. Mit første besøg i en butik skabte sommerfugle i maven, men nu er jeg ved at vænne mig til det. Det var også lidt mærkeligt at køre bil efter 3 måneder.
Ferier blev også aflyst, USA, Tyskland og flere Danmark’s ture, men når alt kommer til alt, trives jeg med at være herhjemme, min kat Bruce var nok i begyndelsen lidt forvirret over, at jeg var her så meget. Jeg håber på en Danmark tur sidst i november.
Ha’ det nu godt allesammen til vi mødes igen.
Ruth Rollitt 14-06-20
Self- isolation
Vi er så heldige at bo, hvor vi bor – en lille stille vej – en ’cul de sac’ uden megen trafik. I disse mærkelige tider har vores naboer tilbudt at hjælpe, da vi ikke må gå i forretninger. Efter mange opringninger til supermarkedet, hvor jeg har købt ’online’ i mange år, fik jeg endelig ’priority bookings’, da jeg var ved at fortvivle, når jeg så, der aldrig var slots available!
Sikke glæde, da jeg fik min første levering!!!
I ti uger gik vi ud på vejen om torsdagen for at klappe for NHS – en vidunderlig lejlighed til at se, vinke og råbe til vores naboer – hele tiden huskende at holde afstand!
Nu er ti uger gået, vi klapper ikke længere, men mødes stadig – nu med et glas i hånd!
Vi går dejlige ture i vor smukke del af storbyen, vi nyder det skønne vejr i vor have og har endog kunnet se vore børn, som kom sidste uge og snakkede med os – på afstand. Men ih, hvor jeg savner ikke at kunne omfavne dem – især mit lille barnebarn, Annalise på 4.
En mor der ville holde sine børn beskæftigede, spurgte om der var nogen, der havde puslespil. Det havde jeg – og da jeg ville tage dem ned fra en høj hylde, stillede jeg mig op på en stol – og faldt! Stolen gik i stykker og armen svulmede op voldsomt. Men selv om end armen var øm, kunne jeg bevæge fingrene, og vi besluttede os til at den ikke var brækket!!! Fire ugers senere var armen stadig øm, og i fredags tog jeg til hospitalet – og nu ved jeg, at der er to brud!!! Så jeg skal tilbage næste uge for at se, hvad de kan gøre for mig!! Jeg havde maske på, da jeg var på hospitalet, men var forbavset over at se, hvor mange ikke brugte dem!
Min mands kemo behandling er blevet i udsat i tre måneder og begynder forhåbentligt igen i juli.
En lidt anden fortælling om self-isolation!
Suzy Gettrup 12-06-20
Jeg deler mit hus med en datter, svigersøn og 2 børnebørn på 5 og 8 år. Så det er ikke selskab jeg savner, tværtimod. Heldigvis elsker min svigersøn at lave mad,så det er jeg skånet for. Det har aldrig været mit store nummer.
I de sidste par måneder har jeg ikke gjort ret meget, bortset fra:-
Leget med børnene
Læst historier
Hjulpet med hjemme skolen
Bygget huler overalt
Gymnastik på Utube
Daset i liggestole i solen
Havearbejde
Uendelig oprydning og opvask
Morgensang med Phillip Faber
Kirkegang og Højskole på Zoom
Bøger og strikkeri
Lange daglige gåture i området
Telefon samtaler med resten af familien
Dagene flyver afsted, og vi har det alle godt, men hvor bliver det skønt, når vi kan færdes frit omkring igen.
Alette Rye Scales 07-06-20
De små glæder
For mig har Lockdown ikke været svært og det vidunderlige vejr har hjulpet. Alan og jeg har nydt solrige stunder på balkonen med nyplantede potter og fuglesang. Dog kan dagene synes at glide ind i hinanden med en ny monotoni. Den afbrydes så af herlige gåture i de lokale parker, Waterlow Park, Hampstead Heath og Highgate Wood.
Udover gåture og ugentlige indkøbsture med tilhørende kø og maske på, foregår livet hjemme, hvor vi bruger flere timer dagligt i vores arbejdsværelser. Her er usædvanligt stille her på Highgate Hill og luften er ren. Solnedgangene som vi kan se fra den fælles tagterasse har været betagende i den rene atmosfære. På taget har vi også nydt samvær med andre beboere – i passende afstand. Fællesskabsfølelsen er taget til her i ejendommen, hvor vore klappe-torsdage blev forlænget med fællessang, akkompagneret af musik fra uTube strømmende ud fra underboens balkon.
Vi savner børn og børnebørn. Sidstnævnte ser jeg dog elektronisk. Da 16-årige Olivias GCSEs blev sløjfet, besluttede hun at bruge tiden til at lære dansk med mormor. Det gør vi på Skype tre gange om ugen og jeg nyder at se hendes søde smil oftere end sædvanligt. Min 14-årige dattersøn har jeg også nydt at se, da jeg via Zoom har hjulpet ham med George Orwells 1984, som vi nu har læst sammen.
Mine papirer har jeg fået ryddet op i og jeg har genoptaget skriveriet af mine barndomserindringer. Jeg elsker at skrive og at holde kontakt med mine kære. Der er email korrespondance, Facetime møder og lange telefonsamtaler med mine døtre og min søn i København. Der er min ugentlige danskklasse via Zoom og diverse klasser og møder jeg deltager i via Zoom. Der er også forberedelse til undervisning og jeg finder det faktisk svært at nå det hele. Vi skal jo også nå at nyde godt af de mange kulturtilbud der findes på de forskellige medier samt selvfølgelig BBC TV og Netflix. Inden jeg tilsidst udmattet falder i søvn, skal jeg også lige prøve at blive færdig med Hilary Mantels fantastiske The Mirror and the Light.
Grethe Hauge 06-06-20
Da lockdown begyndte, tænkte jeg som så mange andre, at det ville være en chance for at få gjort alle de ting, man aldrig får gjort såsom oprydning af skuffer og skabe. Men jeg må med skam meddele, at jeg intet har gjort af disse ting. I stedet for oprettede jeg en rutine med exercise, klassisk musik, læsning og gåture, og det følgende er højdepunkterne:
Dagen begynder med Philip Faber på DR TV. Lidt stræk øvelser og et par sange sammen. Det har været aldeles vidunderligt at opleve dette dejlige menneske hver morgen. Det er ikke så sært, at han har fået hele Danmark til at synge. At finde ham på DR TV har også fået mig til at se andre danske programmer, bl.a. et herligt et med Brødrene Price.
Jeg elsker bøger og voksede op i en boghandel. Jeg kan ikke lade være med at købe bøger, mange flere end jeg nogensinde kan få læst, så jeg er nu kommet igennem mange af dem og har fået store oplevelser ved at dykke ned i denne stak.
Det allerbedste har nok været den daglige gåtur. Jeg er så heldig at være omringet af store åbne strækninger, nemlig Coulsdon Common og Kenley Common. Lige bag ved hvor jeg bor er Surrey National Golf Course, og da golf blev forbudt, blev der adgang til at gå på banen. Jeg har fulgt naturens gang her og kender nu hver en sti. Jeg har set bluebells, anemoner, hvidtjørn og alverdens vilde blomster og lyttet til fuglesang. På Common har jeg set køer og heste, og på en lille overgroet sti stod jeg pludselig ‘face to face’ med en smuk ræv.
Der er ingen tvivl om naturens betydning på vores velvære, og jeg er sikker på, at mine gåture har holdt mig rolig og glad.
På en måde har jeg nydt at være hjemme, men savner selvfølgelig samvær med andre mennesker, men jeg har gjort godt brug af zoom i mange forskellige forbindelser. Der er ingen tvivl om, at vi alle vil have lært noget af denne mærkelige tid og måske vil leve vort liv anderledes i fremtiden.