Bogklubbens Program 

Tirsdag 20. marts 2012 kl 13, vi diskuterer Barbare af Jørgen-Frantz Jacobsen 

 Tirsdag 12. juni 2012 kl 13, vi diskuterer Slagtebænk Dybbøl af Tom Buk-Swienty

september 2012, vi læser Mærkedage af Jens Smærup Sørensen

 

Alle er meget velkomne til bogklubben, og det er helt gratis at deltage. En let håndmad samt kaffe og thé kan købes for ialt £2. 

Det er sjovt at læse dansk

 

Referat af sidste bogklubmøde, 23. januar 2012:

Vinderen af afstemningen blev Mærkedage af Jens Smærup Sørensen, og den affødte straks en højlydt diskussion om man skal være jyde for at kunne forstå den? Så bølgerne skal nok gå højt, når vi mødes igen efter sommeren – nogen elsker den bog, andre gav op på halvvejen. Udover de beskrevne forslag, talte vi om Undtagelsen af Christian Jungersen, som er en fremragende bog. Inge B arbejder på at få forfatteren herover på besøg til efteråret, og vi håber meget det lykkes. I så fald blev vi dog enige om istedet at læse hans nye bog, Du forsvinder der er lige på trapperne og kan forudbestilles for 200 kr. Den handler om en mand som får en hjernesvulst der fuldstændig ændrer hans personlighed, så hans kone pludselig må til at beskytte sig selv og deres søn mod mandens afstumpede og fremmede væsen. Er det mandens eller sygdommens skyld når han begår fejl? Og styres raske menneskers valg ikke lige så meget af biologien i deres hjerner?    

Vi diskuterede endnu engang indkøb af bøger. Druknehuset havde voldt nogle medlemmer problemer at få bragt over, så enkelte havde bekostet dyr forsendelse fra Danmark til London. Jeg har selv med held brugt at bestille bøger over internettet (find billigste pris på bogpriser.dk) til  levering hos familie eller venner, der enten skal på besøg her eller som jeg har planlagt at besøge. Levering til England via privat kuffert er den absolut billigste måde at skaffe danske bøger på; hvis vi skal til at betale fællesforsendelse til London igen bliver bøgerne betydeligt dyrere. Peter Lawrence  tilbød generøst at tage bøger med, når han skal til Danmark i bil i april, så hvis nogen forventer problemer med at skaffe fremtidige bøger kan de henvende sig til Peter.

Inge S meldte sig (næsten) frivilligt til at foreslå bøger til efteråret, på næste bogklubmøde 20. marts.

Druknehuset af Maria Helleberg

Jeg startede med lidt pral over et af de få glorværdige øjeblikke i min families historie, da Steen Andersen Bille som admiral for den danske flåde i 1807 nægtede at underskrive dokumentet der skulle overgive flåden til England. De engelske krystere havde jo beskudt København fra landsiden, istedet for at kæmpe som mænd mod den danske flåde, der denne gang lå kampklar udenfor byen. Sidst (1801) var flåden i Helsingør, da englænderne kom og overrumplede dem, så de nåede ikke frem til København før det var for sent... I 1807 overgav Københavns kommandant straks byen, så det varede selvfølgelig ikke længe før Lord Nelson & Co sejlede hjem med hele den danske flåde alligevel.

Nå, men diskussionen af Druknehuset gik faktisk kun på formen og det historiske tidsbillede. Ingen mente tilsyneladende noget om personerne i bogen, eller om handlingen – og det er da vist første gang! Personerne stod ikke stærkt frem, og mange læsere havde faktisk så svært ved at huske personerne (bla pga de mange skift i  fortællerstemme) at de konstant måtte slå dem op i registeret forrest i bogen. Inge kunne dog sagtens se gennem fingre med de overfladiske personkarakteristikker, og mente forfatteren bare brugte personerne til at give en let tilgængelig og personlig vinkel på perioden.

Maria Helleberg er magister i dansk, og en populær forfatter der sælger godt, og tilmed yderst produktiv – alene i 1999 udgav hun 5 bøger! Det forklarer måske nogle af de mange (sjuske)fejl, vi fandt i bogen; én mente ligefrem den var som en første kladde, der ikke var læst korrektur på... Først havde Albertine altid drømt om bryllup i landsbykirken på Fyn, så ville hun hellere have været gift i en kirke i København. På et tidspunkt står der Livia aldrig havde været alene så langt væk som Christianshavn helt udenfor voldene, senere står der netop Christianshavn ligger indenfor voldene (korrekt).  

Sproget er ikke konsekvent, men en underlig blanding af moderne sprog overstrøet med enkelte gamle ord: palais’er, honette folk, en holden mand, slaver der går maroon eller får durkløb, negresser osv. Derudover er der en del besynderligt sprog:  hvor ligger fx mavens påklædningsværelse (s291)? Caroline glanede på skaden (s336) – mon ikke hun enten bare glanede, eller stirrede på skaden? Og hvad betyder det at ’handlingen stod spærrende’? (s 150)

Der er en hel samling anakronismer: 1800 tallets almindelige borgere bekymrede sig næppe om menneskerettigheder, eller om hvorfor kvinder ikke havde adgang til universitetet og gode stillinger, men istedet pligt til at gifte sig (s14) og det virker usandsynligt at byboer overvejede at dyrke roer på Lolland allerede før de franske videnskabsmænd havde succes med at udvinde sukker af roer (s43), osv osv. Forfatteren ser historien med nutidige briller, og er så optændt af at vi skal forstå hendes mange referencer til nutiden, at hun anlægger en temmelig docerende stil. Et godt eksempel ses på side 354-5, hvor beskrivelsen af politimanden Jens Evensens udmattende kamp mod systemets bekæmpelse af spioner,  landsforræddere og terrorister (hun bruger direkte den moderne betegnelse) er en slet skjult parallel til nutiden – og vi ikke lades i tvivl om hvad forfatteren mener om den sag!

Alligevel troede vi på Druknehusets historiske tidsbillede. Beskrivelsen af Tugt- Rasp og Forbedringshuset, hvor folk blev sat til at høvle (raspe) farvetræ til farverierne, og efterhånden blev helt røde, grønne eller brune over hele kroppen og mistede alle menneskelige træk, var helt troværdig - og ganske forfærdelig. Vi troede også på at fangerne her gerne ville bytte med slaverne, der jo trods alt fik både mad, bolig og klæder af en betydelig bedre standard. Samt natlige besøg af en rig herremand, hvad er så skrækkeligt ved den slags ufrihed?, spørger Mette  på s363.

Også bondereformen blev beskrevet fra en usædvanlig vinkel, som om bønderne havde det meget bedre før reformen, der gav dem så små jordlodder at de dårligt kunne lave af dem, og samtidig fratog godsejeren pligten til at forsørge dem. Vi undrede os over at der var så mange druknede i København at man ligefrem måtte opføre et druknehus, men stolede på forfatterens historiske research.

Bogen gav et fint indblik i tidens kvindesyn, og synet på slaver, der så småt var ved at ændres. Det virkede desværre også helt realistisk at Livia ikke kunne dømmes, fordi hendes mand var rig og indflydelsesrig, selvom hun var hovedmanden bag planen om at slå prostituerede i hovedet med en hammer for at gøre dem modstandsløse. Til gengæld fik hun jo så selv lov at smage mosten! Borgernes, især købmændenes, enorme nye rigdomme og ødsle levevis beskrives i detaljer, sammen med sammenstødene med adelen, der efterhånden må afstå sine privilegier. De fattiges usle vilkår og hæftige alkoholforbrug blev også omhyggeligt beskrevet, og Jens Evensen (eller forfatteren?) talte ligefrem om hvordan alkoholisme blev nedarvet i generationer.